torsdag den 5. september 2013

Hejsa


Jeg hedder Mie, er 46 år og enlig mor til Line på 16. Vi bor i Frederikshavn.
 
Jeg er skolesekretær og har flexjob, da min ryg ikke er helt okay.  Flexjobbet gør at jeg kan få vores hverdag til at fungere. Mit frirum er at være kreativ.
Jeg er uddannet Pergamanolærer  i  2000. Jeg har scrappet i en del år efterhånden.  Elsker at være kreativ og få opgaver, der ikke lige kan løses hurtigt. Laver tit kort, hvor der er bestemte ønsker, og som jeg skal tænke lidt over for at kunne opfylde ønsket. Dette synes jeg er rigtig sjovt, og ikke mindst øger det min kreative side.

Jeg laver kort med punch, dies, stempler, hæklede blomster, håndlavet blomster. Syr på kortene i hånden. Laver selv mønstre til syede kort. Ja jeg kunne blive ved.
Jeg har meldt mig som en del af Team Huleboer, da jeg rigtig gerne vil udfordre mig selv. Jeg har ikke før været en del af et Team, men glæder mig rigtig meget og er beæret over at være med.  

Håber at jeg kan give jer inspiration og ikke mindst at jeg selv kan blive inspireret. Jeg vil gerne, blive bedre til at få brugt mine stempler. Jeg er nok ikke den eneste, der har mange stempler, der ikke har været afprøvet endnu.
Jeg vil primært komme til at vise kort, mange vil nok være syet i hånden og jeg vil bruge dies, punch og templates på foldede kort, æsker. Jeg vil også bruge tekststempler og stempler med motiver, som skal males. Jeg maler med Tim Holtz Distress Ink og Copic tusser. Jeg vil vise flere teknikker, som stemplerne kan bruges til.  Der vil også komme lidt omkring at lave sine egne ting til at pynte med.
Min stil er nok mest feminin, og kan godt lide at pynte mine ting med blomster.
Her er lidt hvad jeg har lavet og selvfølgelig kan du også se en del på min blog http://mimsescrap.blogspot.dk/

Et kort lavet med spellbinders, stempel med Goose bumps og distress ink (og hjemmelavet billet)

Et kort jeg har lavet skabelon til (efter et billede på nettet), syet i hånden og pyntet med blomster
Sommerfugle malet med Copic tusser og for at gøre dem blanke har jeg brugt Accent Glossy

Stempel malet med Copic tusser i grå nuancer.
En lanterne hvor jeg har brugt stempler der er malet med distress ink og pynt fra punch og dies.

Håber rigtig meget du har lyst til at se, hvad jeg har at byde på, og er der noget du gerne vil have at jeg prøver at lave, må du endelig sige til. Jeg vil gerne udfordres.

Ha en fantastisk dag.
Kærlig hilsen Mie



1 kommentar:

  1. Tillykke med DT-jobbet :)

    Jeg glæder mig til at se dine kreationer :)

    SvarSlet