Viser opslag med etiketten Advent. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Advent. Vis alle opslag

tirsdag den 24. november 2015

Adventspakke


Så er julen lige straks om hjørnet. I den kommende weekend har vi 1. søndag i advent. I den forbindelse har jeg lavet et forslag til en adventspakke (-kalender).

Udgangspunktet er et stykke A4 papir, som er limet sammen på de to korte sider med powertape.
Efterfølgende lukket sammen i den ene ende, så den første samling er i midten på bagsiden.
Når denne ende har tørret op (det tager ikke så lang tid med denne lim) limes den anden ende sammen, så æsken/gaveposen minder lidt om et gammeldags trekantet bolsche i sin form.

- Jeg håber, forklaringen giver mening, når man ser billederne af den færdige adventspakke herunder.



Foruden lim og powertape har jeg brugt følgende varer fra shoppen:

Grene-thinlits dies fra Tim Holtz.
Cirkler med stikninger fra My Favorite Things/Die-Namics. Er ikke i shoppen p.t. Disse kan evt. bruges i stedet for.
Peek-a-boo dies fra My Favourite Things/Die-Namics.
Rektangler med stikninger fra My Favorite Things/Die-Namics.
Halvperler i sortimentsæske.
Guldfarvet embossingpulver (stor flade pulverembosset på karton og har efterfølgende stanset grene ud).

Herunder lidt forskellige billeder af adventspakken.

Som baggrundseffekt er der anvendt noget chunky embossingpulver.

Hér kan det bedre anes, at grenene er stanset ud i guldembosset karton. Jeg synes, det giver en lækker effekt.

På den grønne gren kan det lige fornemmes, at hele adventspakken til allersidst har fået nogle pust med hjemmeblandet mist. Det er jo ved at være jul og det hele må godt glimte lidt ;-)








Jeg (og min familie) snakker allerede nu om, hvor meget vi glæder os til juletiden og ikke mindst juleferien, hvor vi bare skal slappe af og nyde tiden og hinanden...skøøøønt! På søndag pynter vi op, og SÅ er vi igang :o).

Jeg håber, at adventspakken i dette indlæg har givet lidt inspiration til en lidt anderledes gaveindpakning.

Vi ses på bloggen igen på lørdag. Ha' nogle dejlige dage.
De kærligste hilsner, Anette


lørdag den 30. november 2013

Adventsgaveæske - exploding box


Imorgen er det 1. søndag i advent, så i mit indlæg idag, viser jeg et forslag til en adventsgaveæske.
Adventsgaven er lavet som en æske med udgangspunkt i skabelonen til diverse exploding boxes.
Billeder og skabeloner af diverse exploding boxes finder du bl.a. hér.


I stedet for at skære alle de yderste 4 firkanter af, så æsken udslået danner et kors/kryds/plus, har jeg kun skåret den yderste trekant af samt lavet en slids, så den resterende trekantede flap kunne bukkes om og anvendes som lomme.


 
 
Æskens låg er pyntet med borter lavet med denne border punch.
 
 
Labelen på toppen af æsken samt skrivefeltet indeni og de små tags i hver lomme er lavet med denne skabelon.
 
 
'Glædelig jul' stemplet finder du hér. Sværten er 'Weathered wood'.

 
Det er meningen, at der bag på hver lille tag skal være en lille gave til modtageren. Det kan være en biograftur, en wellness dag, en dejlig aftensmad med kørsel til og fra hjemmet, hjælp med vinduespudsningen/rengøringen/indkøb, eller mange andre søde, sjove og betænksomme gaver, som man ved, vil glæde modtageren.

 
 De søde rensdyr er fra dette kombinerede stempel/skabelon sæt. Halvperlerne er fra denne fantastiske sortimentsæske. Sværten er 'Walnut stain'. Alle kanter på labels, tags og skrivefelt er pyntet med glitterlim. Den anvendte er en gammel sag, men der fås et hav af forskellige og lækre farver lige hér. NB! farven trækker meget lyserød op på billedet. I virkeligheden er den mere iriserende hvid. Kristtjørnen kan erstattes med en lignende model,- eksempelvis denne fine én hér. Båndet er fra gemmerne.
 

 
Den viste æske/exploding box kan naturligvis bruges i mange andre sammenhænge end lige til advent. Jeg synes bare lige, den var så fin med de 4 sider, så der var plads til 4 tags med søde adventsgaver skrevet bag på.
 
Jeg håber, du har kunnet bruge idéen, og ønsker dig og dine en god 1. advent imorgen og en rigtig dejlig og julehyggelig december.
 
Jeg glæder mig, til vi ses igen om nogle uger.
Mange kærlige hilsner, Anette