Viser opslag med etiketten DT Anette. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DT Anette. Vis alle opslag

lørdag den 19. marts 2016

Påskefjer


Påskeferien venter lige om hjørnet, så jeg synes, det var oplagt lige at nå at lave en lille påsketing hér på bloggen. I stedet for de traditionelle påske-ÆG, har jeg tænkt idéen videre og lavet nogle farverige påske-FJER. Farverne er inspireret af de lyse og klare farver, der er forbundet med foråret. Det spættede look er hentet fra det mønster, som findes på nogle af naturens egne æg.

Fjerene er stanset ud med die fra Tim Holtz/Sizzix. Der følger en lækker embossingfolder med. Den har jeg dog undladt at bruge i dette indlæg.

Farverne jeg har anvendt er alle Distress Inks/Distress Spray Stains.


Distress Inks'ene har jeg smurt godt ud på underlaget og har bagefter sprøjtet lidt vand ud over det hele. Derefter har jeg lagt hver enkelt fjer ovenpå og trykket ganske let med nogle fingre på bagsiden af fjerene. Efterfølgende løftet dem forsigtigt op med en pincet og tørret dem varmepistolen. Når alle fjerene har fået samme omgang, er underlaget tørret af. Alle fjer blev lagt op og blev først sprøjtet med 'Tumbled glass' Distress Spray Stain. Endnu engang tørret med varmepistolen. Underlaget tørret af. Så blev fjerene lagt op igen og fik nu nogle sprøjt med 'Candied apple'. En sidste tørring med varmepistolen. Til sidst fik alle kanterne en omgang med 'Mustard seed'.




Inden fjerene blev hængt op på troldgrenene, viklede jeg noget fint og tyndt guldtråd rundt om 'stilken'. Det blev holdt fast med den helt smalle dobbeltklæbende tape. Jeg synes, det giver lidt fint 'pynt' på de meget farverige fjer.


Til sidst blev de alle hængt på troldgrenene med transparent sytråd.


Glasset, som troldgrenene er stillet i, er blevet fyldt med Anton Bergs marcipan/chokoladeæg. Det ser da meget dekorativt ud, ikk' ;-). 



For god ordens skyld til alle jer, der ved, vi har hund (en skøn og madglad Labrador, der hedder Thomas), så er alle æg fjenet umiddelbart efter foto shoot, så vi ikke ødelægger hans mave pga. chokoladen.

Herunder lidt 'stemningsbilleder' af pyntefjerene.




Jeg håber, ovenstående - lidt alternative - påskepynt har givet inspiration til nogle kreative timer ved krea-bordene.

Jeg vil samtidig gerne benytte lejligheden til at takke af for denne gang. Jeg stopper som Team-medlem hér i hulen, hvor jeg har været med lige fra starten for mere end 2 år siden. Jeg har nydt at få lov at muntre mig herinde og jeg har elsket alle jeres søde kommentarer...TAK :-*.

Grunden er, at jeg om ganske kort tid åbner min egen webshop. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt, at jeg fortsætter med at blogge hér i hulen ;-). Jeg vil selvfølgelig stadig være at træffe på min egen blog.

Med ønsket om en rigtig dejlig lørdag.
Kærlig hilsen Anette


lørdag den 23. januar 2016

One layer card - Konfirmation

Årets kommende konfirmander og deres forældre er så småt kommet igang med at lave indbydelserne til den store fest. Er der nogen, der endnu ikke er begyndt, har jeg her et bud på en simpel indbydelse, der ikke kræver en masse udstansninger, lim og forskelligt karton.
Hér har jeg lavet en drenge-variant. Den kan naturligvis ændres til en pige-variant ved brug af andre farver. Kortet vil også sagtens kunne bruges som lykønskningskort.

Kortbasen er fra dette sæt med tilhørende kuverter.
Den malede baggrund er lavet med to forskellige stempelsæt fra Marianne Design 'Elines brush' EC0161 og EC0162). Jeg er helt vild med dem og der er SÅ mange anvendelsesmuligheder - også på små malerier!
Basket støvle stemplet er fra Leane Creatief.
'Årets konfirmand' stempel er fra Stampendous.
De sorte, grønne og lyseblå stempelsværter er ikke fra shoppen. Men der findes et hav af lækre farver hér, som du bare kan vælge imellem. Den lysegrå er derimod en Distress Ink, Pumice Stone, som du finder ved at klikke hér.

Kortet er et 'one layer card', da det ikke er bygget op af en masse forskellige lag (hvilket jeg synes er SUPER flot). Der skal bare stemples i de farver, som man nu har lyst. Helt enkelt.

Herunder lidt flere billeder af kortet.






Med ønsket om en rigtig god lørdag.
Kærlig hilsen, Anette

lørdag den 28. november 2015

Snefnug og doilies

Det er for alvor blevet mørkt og koldt, og vi hygger os mere indendøre. Jeg har derfor fået lyst til at lave denne lille 'hyggespreder' herhjemme. Den er ikke speciel julet, så den kan såmænd også sagtens stå julen over.
...Og så er den nem at lave! Lige hvad jeg kan li'. Jeg er nemlig stor tilhænger af konceptet 'smart-i-en-fart' ;o).

Jeg har stanset 3 forskellige snefnug ud samt 2 forskellige doilies. Kartonen er hvid majestic, så det også skinner lidt ekstra. For at give indtryk af, at sneen ligeså stille daler, har jeg brugt transparent tråd til mine ophæng.
Alle er de hængt på 2 troldegrene, der også lige har fået snoet 2 små lyskæder omkring. Som pynt har jeg fundet et par kogler fra sidste års julekasse.

Har du lyst til at bruge idéen, så finder du smukke snefnug hér og de anvendte doilies hér. Der er mange andre doilies at vælge imellem hér. Hér finder du masser af lækkert karton. Vil du give det en tand ekstra på glitter, kan du evt. smøre noget af glitter på.

Herunder lidt stemningsbilleder.






Og en nysgerrig Thomas, der lige skulle tjekke ud, hvad det var for noget tingel-tangel, der var blevet sat frem i 'hans hus' ;o)










Det var en ordentlig gang billede-spam. Jeg håber dog, I er blevet inspireret og har lyst til at komme igang i jeres krea-huler rundt omkring.

Med ønsket om en helt fantastisk lørdag.
Kærlig hilsen Anette

tirsdag den 24. november 2015

Adventspakke


Så er julen lige straks om hjørnet. I den kommende weekend har vi 1. søndag i advent. I den forbindelse har jeg lavet et forslag til en adventspakke (-kalender).

Udgangspunktet er et stykke A4 papir, som er limet sammen på de to korte sider med powertape.
Efterfølgende lukket sammen i den ene ende, så den første samling er i midten på bagsiden.
Når denne ende har tørret op (det tager ikke så lang tid med denne lim) limes den anden ende sammen, så æsken/gaveposen minder lidt om et gammeldags trekantet bolsche i sin form.

- Jeg håber, forklaringen giver mening, når man ser billederne af den færdige adventspakke herunder.



Foruden lim og powertape har jeg brugt følgende varer fra shoppen:

Grene-thinlits dies fra Tim Holtz.
Cirkler med stikninger fra My Favorite Things/Die-Namics. Er ikke i shoppen p.t. Disse kan evt. bruges i stedet for.
Peek-a-boo dies fra My Favourite Things/Die-Namics.
Rektangler med stikninger fra My Favorite Things/Die-Namics.
Halvperler i sortimentsæske.
Guldfarvet embossingpulver (stor flade pulverembosset på karton og har efterfølgende stanset grene ud).

Herunder lidt forskellige billeder af adventspakken.

Som baggrundseffekt er der anvendt noget chunky embossingpulver.

Hér kan det bedre anes, at grenene er stanset ud i guldembosset karton. Jeg synes, det giver en lækker effekt.

På den grønne gren kan det lige fornemmes, at hele adventspakken til allersidst har fået nogle pust med hjemmeblandet mist. Det er jo ved at være jul og det hele må godt glimte lidt ;-)








Jeg (og min familie) snakker allerede nu om, hvor meget vi glæder os til juletiden og ikke mindst juleferien, hvor vi bare skal slappe af og nyde tiden og hinanden...skøøøønt! På søndag pynter vi op, og SÅ er vi igang :o).

Jeg håber, at adventspakken i dette indlæg har givet lidt inspiration til en lidt anderledes gaveindpakning.

Vi ses på bloggen igen på lørdag. Ha' nogle dejlige dage.
De kærligste hilsner, Anette


lørdag den 3. oktober 2015

Et glad fødselsdagskort


Jeg har været igennem restekassen for at finde papir til dette kort. Jeg har en tendens til bare at tage hul på et nyt ark, når der skal laves kort. Men jeg har meget 'guld' liggende i min restekasse, og NU skulle noget af det altså bruges til sådan et rigtig GLAD fødselsdagskort!

Det endte sådan ud:


Kortet måler 14,8x14,8 cm og er dobbelt. Igen lavet af mit råhvide favoritkarton.
-  Alternativt er dette kortsæt fantastisk at bruge. Nemt og billigt i formatet 13,5x13,5cm + tilhørende kuvert.

Den fine bølgede deling nederst på kortet er lavet med die fra dette lækre sæt.
Banneret er lavet med die fra dette sæt. Den lille sløjfe fra dette sæt. Stemplet er fra Papertrey Ink. Sværten er rød fra Versa Color og efterfølgende embosset med superlækkert, fint rødt embossing pulver fra Ranger. Til sidst er kortet piftet op med glimmerdots i en dejlig pinkrød farve.

Herunder nogle detaljebilleder fra kortet.







 

Vi ses igen om ca. 8 uger, når det atter er min tur til at blogge her.

Med ønsket om en GLAD weekend!
Kærlig hilsen Anette