Viser opslag med etiketten Tag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tag. Vis alle opslag

tirsdag den 28. oktober 2014

With love at Christmas - tag


Vi kan ikke komme uden om det - det er snart ved at være jul!
- Forleden hørte jeg i radioen, at hvis man skulle være sikker på at have et B-brev fremme på Grønland inden juleaften, skulle det sendes nu...Wow!

Jeg  E L S K E R  julen og alt, hvad dertil hører, og derfor (selvom jeg også havde det sidste gang) har jeg altså jule-tema på bloggen igen.

Med udgangspunkt i den fantastiske tag-die fra Tim Holtz, har jeg lavet dette tag. Et super godt alternativ er disse framelits-dies.


Tag'et er stanset ud i kraft-karton. Det samme er grangrenen, som også har fået en tur med et diffust baggrundsstempel sværtet med watermark ink og  drysset med guldfarvet embossingpulver, der er smeltet med varmepistol. Selve stemplet, der også er embosset med guld, er fra seneste Docraft Creativity Magazine (nr. 51).

Baggrunden er råhvidt karton, som er sværtet med følgende tre Distress ink farver: Evergreen Bough (øverst), Peeled paint (venstre side) og Weathered wood (højre side). De er blended ind i hinanden med Ink blending tool og tilhørende Ink blending tool replacement foams.

Efterfølgende har jeg kommet lidt vand på fingerspidserne og sprøjtet det over kortet og tørret vanddråberne med varmepistolen. Jeg synes, det giver sådan en skøn og levende effekt.
Det hele er monteret på blågrønt karton og endeligt pyntet med halvperler.

Herunder lidt detaljebilleder er tag'et.



 

 
Jeg håber, I har kunnet finde inspiration i dagens indlæg og nu kan mærke, at julestemningen så småt er på vej.

Vi ses igen på lørdag.
Ha' det godt indtil da!

Med ønsket om en rigtig dejlig tirsdag.
Kærlig hilsen Anette

tirsdag den 13. maj 2014

Foldet tagkort


Jeg har lavet to stk. foldet tagkort m/indsat gavekort. Begge er tiltænkt de nybagte forældre, som på ét eller andet tidspunkt kunne bruge 'en hyggelig aften uden børn'.

Jeg har brugt sættet med tags fra Sizzix Framelits serien (str. 2. og 3. største die er anvendt).
Den forreste (lyse) tag er foldet 10½cm fra bunden og lagt 1mm indenfor rammen af die'en. På dén måde er 'flappen' på begge tags lavet. Fronten er dekoreret med samme papir som baggrundstag'en, dog er det skåret ½cm mindre i både højde og bredde, så der er en fin afstand til kanten.

Cirklen i genbrugskarton er punchet ud med 1½cm-punch.

Kanterne på det mønstrede papir samt genbrugskarton er sværtet med 'Frayed burlap'.

Til drengeforældrene
Drenge 'kondi-ræsere' med præg fra Marianne Design.
De er købt hos Heidis Kreative Hule, og du finder dem lige hér :o).

Det fine præg er tydligere at se hér.

Indeni er 'bundle of Joy' stemplet på label fra Crafts-Too.
På højre side har jeg printet og skåret et gavekort (H5,4xB8,6cm)
samt skåret et par passende slidser, som kortet kan stikkes fast i.

'bundle of Joy'

Gavekortet

Til pigeforældrene
Søde 'tulle-sko' er ligeledes fra Marianne Design
og købt hos Heidis Kreative Hule, og du finder dem lige hér :o).

Der følger små 'knapper' med denne die. Men jeg har i stedet for valgt at
bruge en mini-mini punch med blomstermotiv.

'Welcome to the World' er stemplet på label fra Die-Namics.
Den lille fra sættet er brugt.


 
 
Hér (ovenfor) er tagkortene dekoreret med udstansninger til babyer/små børn.
Men man kunne fint skifte disse ud med stempeltryk med bl.a. disse friske piger (herunder) og bruge som konfirmationstelegrammer. Kortene er lavet på tidligere tidspunkt til min egen blog, men jeg er helt pjattet med de glade motiver, så de 'fortjener' at blive fremhævet endnu engang ;o).
 

 
Med ønsket om en rigtig dejlig tirsdag.
Vi ses igen på lørdag.
Kærlig hilsen Anette