Viser opslag med etiketten My Favorite Things. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten My Favorite Things. Vis alle opslag

lørdag den 7. oktober 2017

Flerfarvet kort ..


Så blev det igen min tur til at blogge... og jeg har denne gang valgt at lave et kort, som man kan lave i mange forskellige farver... jeg har valgt at lave 2 kort i forskellige farver... men der er jo frit valg på hvilke farver man vælger...


Af materialer har jeg brugt følgende:

Sort og hvidt karton
Dixi Craft - fødselsdag (stempler)
Distress Ink
EK punch - Whale of a punch - Daisy
MFT - Fishnet cover-up (MFT-424)
Easy punch orange rund (15mm)
Skumpuder
Lim

Min kortbase er 10,8 x 27,9 - foldet på midten, så har jeg et stykke sort karton som er 10,5 x 13,5 og endelig et hvidt stykke karton der er 11 x 16 cm.
Jeg starter med det hvide stykke karton og tre forskellige Distress Inks...


Jeg sværter med den farve jeg vil have øverst på mit kort på lige knap det halve af mit papir...


Derefter sværter jeg de to andre farver...


Så er det tid at skære den flotte baggrund ud... jeg ligger dien tæt op mod kanten så jeg derved får et stykke papir i overskud som er det der skal blive mit lille banner på kortet...


Derefter limer jeg baggrunden på det sorte karton der er 10,5 x 13,5... og sætter skumpuder bagpå...


Så har jeg sværtet et stykke karton (ca 6 x 10 cm) i den farve jeg ønskede min blomst og brugt de to punch til at lave den søde blomst med. Og derefter stemplet banneret, sat skumpuder bagpå og limet blomsten fast...


Og så er kortet færdig...
Håber i kan lide kortet og har fået lyst til selv at prøve at lave kort med de lækre baggrunds-dies fra MFT.


Krea-hilsener
Jannie








lørdag den 12. november 2016

Julekugle tags

Julekugler til at hænge på pakkerne 


Jeg har brugt følgende materialer:
IO dies set Deer Trio
Nellie Snellen dies Christmas Trees
My Favorit Things die Stitched Circle str 7.5 cm i dia.
Scalloped Oval punch fra Stampin Up
Hul og lille cirkel punch
Embossing pulver fra Tim Holtz 
i farverne Vintage Photo og Shabby Shutters
Guld embossing pulver 
Embossing Ink fra Ranger Perfect Medium
Bubbles stempel fra Sweet Dixie 
En lille rest guldfarvet karton


Først udstanses og punches de forskellige dele. 
Selve ophængene er lavet i en lille rest mat guld karton.

 

Derefter får grantræer og hjort en omgang af det lækre embossingpulver fra Rager. Hjorten fik med farven Vintage Photo. Træerne med Shabby Shutters, men Pine Needle vil også være flot.
Det giver en lidt "velour-agtig" overflade:



Bagrunden til hjorten er lavet med det søde Bubbles stempel og fået en gang guld-embossing. Grantræerne fik også lidt guld glitter fra gemmerne. 



En lille tynd guldtråd i toppen og så er de klar til at pynte på enhver pakke:



Mulighederne er mange med julekuglerne - motiverne kan jo skiftes ud med rigtig mange andre. Man kan også lave dem dobbelt, så de kan pynte på en troldegren eller på juletræet.

Dette var sidste indlæg fra mig i år, så jeg vil ønske jer alle en rigtig glædelig jul.
God kreativ fornøjelse! :)

Ane

lørdag den 28. november 2015

Snefnug og doilies

Det er for alvor blevet mørkt og koldt, og vi hygger os mere indendøre. Jeg har derfor fået lyst til at lave denne lille 'hyggespreder' herhjemme. Den er ikke speciel julet, så den kan såmænd også sagtens stå julen over.
...Og så er den nem at lave! Lige hvad jeg kan li'. Jeg er nemlig stor tilhænger af konceptet 'smart-i-en-fart' ;o).

Jeg har stanset 3 forskellige snefnug ud samt 2 forskellige doilies. Kartonen er hvid majestic, så det også skinner lidt ekstra. For at give indtryk af, at sneen ligeså stille daler, har jeg brugt transparent tråd til mine ophæng.
Alle er de hængt på 2 troldegrene, der også lige har fået snoet 2 små lyskæder omkring. Som pynt har jeg fundet et par kogler fra sidste års julekasse.

Har du lyst til at bruge idéen, så finder du smukke snefnug hér og de anvendte doilies hér. Der er mange andre doilies at vælge imellem hér. Hér finder du masser af lækkert karton. Vil du give det en tand ekstra på glitter, kan du evt. smøre noget af glitter på.

Herunder lidt stemningsbilleder.






Og en nysgerrig Thomas, der lige skulle tjekke ud, hvad det var for noget tingel-tangel, der var blevet sat frem i 'hans hus' ;o)










Det var en ordentlig gang billede-spam. Jeg håber dog, I er blevet inspireret og har lyst til at komme igang i jeres krea-huler rundt omkring.

Med ønsket om en helt fantastisk lørdag.
Kærlig hilsen Anette

tirsdag den 24. november 2015

Adventspakke


Så er julen lige straks om hjørnet. I den kommende weekend har vi 1. søndag i advent. I den forbindelse har jeg lavet et forslag til en adventspakke (-kalender).

Udgangspunktet er et stykke A4 papir, som er limet sammen på de to korte sider med powertape.
Efterfølgende lukket sammen i den ene ende, så den første samling er i midten på bagsiden.
Når denne ende har tørret op (det tager ikke så lang tid med denne lim) limes den anden ende sammen, så æsken/gaveposen minder lidt om et gammeldags trekantet bolsche i sin form.

- Jeg håber, forklaringen giver mening, når man ser billederne af den færdige adventspakke herunder.



Foruden lim og powertape har jeg brugt følgende varer fra shoppen:

Grene-thinlits dies fra Tim Holtz.
Cirkler med stikninger fra My Favorite Things/Die-Namics. Er ikke i shoppen p.t. Disse kan evt. bruges i stedet for.
Peek-a-boo dies fra My Favourite Things/Die-Namics.
Rektangler med stikninger fra My Favorite Things/Die-Namics.
Halvperler i sortimentsæske.
Guldfarvet embossingpulver (stor flade pulverembosset på karton og har efterfølgende stanset grene ud).

Herunder lidt forskellige billeder af adventspakken.

Som baggrundseffekt er der anvendt noget chunky embossingpulver.

Hér kan det bedre anes, at grenene er stanset ud i guldembosset karton. Jeg synes, det giver en lækker effekt.

På den grønne gren kan det lige fornemmes, at hele adventspakken til allersidst har fået nogle pust med hjemmeblandet mist. Det er jo ved at være jul og det hele må godt glimte lidt ;-)








Jeg (og min familie) snakker allerede nu om, hvor meget vi glæder os til juletiden og ikke mindst juleferien, hvor vi bare skal slappe af og nyde tiden og hinanden...skøøøønt! På søndag pynter vi op, og SÅ er vi igang :o).

Jeg håber, at adventspakken i dette indlæg har givet lidt inspiration til en lidt anderledes gaveindpakning.

Vi ses på bloggen igen på lørdag. Ha' nogle dejlige dage.
De kærligste hilsner, Anette


lørdag den 3. oktober 2015

Et glad fødselsdagskort


Jeg har været igennem restekassen for at finde papir til dette kort. Jeg har en tendens til bare at tage hul på et nyt ark, når der skal laves kort. Men jeg har meget 'guld' liggende i min restekasse, og NU skulle noget af det altså bruges til sådan et rigtig GLAD fødselsdagskort!

Det endte sådan ud:


Kortet måler 14,8x14,8 cm og er dobbelt. Igen lavet af mit råhvide favoritkarton.
-  Alternativt er dette kortsæt fantastisk at bruge. Nemt og billigt i formatet 13,5x13,5cm + tilhørende kuvert.

Den fine bølgede deling nederst på kortet er lavet med die fra dette lækre sæt.
Banneret er lavet med die fra dette sæt. Den lille sløjfe fra dette sæt. Stemplet er fra Papertrey Ink. Sværten er rød fra Versa Color og efterfølgende embosset med superlækkert, fint rødt embossing pulver fra Ranger. Til sidst er kortet piftet op med glimmerdots i en dejlig pinkrød farve.

Herunder nogle detaljebilleder fra kortet.







 

Vi ses igen om ca. 8 uger, når det atter er min tur til at blogge her.

Med ønsket om en GLAD weekend!
Kærlig hilsen Anette