tirsdag den 25. februar 2014

Søde kort med Stampin Up

Jeg var jo så heldig at være med til Scrap i Munkebo her d 8+9 februar.
Og hvilket SKØNT arrangement.
Jeg fik vanen tro snakket en masse, hvis det skulle være nyt for nogen.
Men jeg fik faktisk også lavet en hel del.... jow jow, du læste rigtigt ;o)

Om lørdagen gik det meste af min dag med, at få afprøvet en del forskellige produkter
fra Stampin Up samt nogle af de stempler jeg har i min egen Web Shop.

Hele 12 kort nåede jeg af denne model.


Jeg har brugt stempelsættet Gorgeus Grunge
til at lave mist effekten bagerst.
Den hvide ramme er en Lattice Bigz die.
Bannerne er lavet med Banners Framelits dies
De skønne blomster er et Petite Petals Bundle sæt.
Stampin Up har tit sæt hvor man sparer ca. 15%, 
hvis man køber et sæt som her, med både punch og stempler.


Her kan man se hvordan man virkelig kan styre mist effekten
når man stempler med det fede stempel sæt.


Blomsterne har jeg først stemplet og dernæst punchet ud.
Er vild med den hvide kant det giver rundt om blomsten.
Elsker de sæt der passer sammen på denne måde.








Stemplerne fra shoppen jeg har brugt
 finder du >her<
Jeg har brugt forskellige rhinsten 
til at pynte med indeni blomsterne.
Du finder et stort udvalg >her<

Håber du fandt lidt inspiration, 
Tusind tak fordi du kiggede med.

Knus Heidi.




lørdag den 22. februar 2014

Et "Calle" kort og en "gammeldags" kort.

I dag vil jeg vise et par kort.

Det første er lavet på Calle. Det var egentlig en fil hvor man skulle skære tingene ud i hver sin farve. Men Calle kan lave det der hedder Print&Cut som er en funktion så man kan farve delene i den farve man vil have, derefter printe den ud på sin printer og derefter få Calle til at skære tingene ud for sig.
Jeg ELSKER den funktion ;)

Det blev til dette kort - som min datter Silke fik med til en 5 års fødselsdag i børnehaven.
Her er det farvet og printet ud. De sorte streger i hjørnerne er noget der hedder registreringsmærker. De gør at Calle kan "se" hvor den skal skære henne. 

 Her udskåret.

 Og til sidst samlet. 



Det andet kort er lavet på "gammeldags" manér :) 
Med et stempelsæt, mønsterpapir og noget washitape.

Det blev fødselsdagskortet til min fars 59 års fødselsdag.

tirsdag den 18. februar 2014

Vinyl udskæringer

Jeg er jo en lykkelig ejer af en Silhouette Camero skæremaksine ("Calle" som jeg kalder den :) )

Jeg er begyndt at skære en del vinyl ting på den - det er ind til videre blevet til disse.

 Et lille WC monster - overvejer dog at sætte det på indersiden af brættet - for det er næsten altid slået op alligevel :)

 Et lille musehul med vasketøj :)

 En fin tekst ude i vaskerummet :) Som jo et eller andet sted er meget rammende :)

 En tekst på et køkkenskab - som sikkert også passer :)

Og så et billede der ikke er så nemt at se - men sidder på vaskemaskinen.

Jeg har flere idéer i støbeskeen - har fundet inspiration i udenlandske silhouette grupper - så kan være der kommer et indlæg mere med sådanne ting :)

lørdag den 15. februar 2014

Endnu et kort med hjemmelavede blomster


I dag vil jeg vise jer et kort som jeg lavede i sidste uge.
Her jeg sad og eksperimenterede lidt med,
at lave nogle lidt anderledes blomster end dem, jeg plejer at lave. 
Også dette kort er i vintage stilen,
 dog lidt mere enkelt end dem jeg plejer at lave.


Disse blomster er lavet med blomsterpunch i tre forskellige størrelser. 
Alle slags  >blomsterpunches< eller >dies med blomster<
Du skal punche to blomster i hver størrelse. 
Her har jeg punchet dem i råhvid >karton< og sværtet dem med >Distress Ink< tea dye. 


Herefter har jeg med en forstøver gjort dem våde og derefter har jeg krøllet dem sammen. 
Stadig mens de er våde glattes de let ud og hver enkelt blomst tørres med en >heat gun<
Derefter limes de sammen forskudt og pyntes med >halvperle< i midten.
Derefter har jeg sprøjtet mine med glimmermist og tørret dem en gang til. 
Dette er meget svært at se på billederne og det beklager jeg.


Endnu en gang tusinde tak fordi I kiggede med.
Kærlig hilsen Jette Christina Hansen


tirsdag den 11. februar 2014

Nemme Hjemmelavede Blomster

I denne uge vil jeg, vise jer nogle nemme hjemmelavede blomster, 
som jeg holder meget af at pynte mine kort med. 
Jeg holder meget af vintage stilen
og jeg synes at disse snoede blomster er så søde og enkle. 
Jeg har brugt dem på flere af mine kort.





For at lave disse små blomster, skal du bruge en cirkelpunch.
Men det kan også meget nemt være en cirkel die. 
Det spiller ingen rolle, om det er en helt glat cirkel eller det er en cirkel med bølget kant. 
Næsten alle størrelser kan bruges.




Derudover skal I bruge:
  • I dette tilfælde sider fra en gammel bog, karton eller andet papir/karton 
    (Det der er vigtigt her er at der er noget på begge sider da man vil kunne se undersiden også)
  • Lim
  • En Pincet eller en quilling pen
  • Stickles fra Ranger
  • Halvperler
  • Saks
  • Distress Ink fra Ranger

Når du har trykket cirklerne ud, klipper du dem op udefra og ind som en spiral.
Sådan så der i midten er en lille rund flade tilbage til at lime på.



Når du har klippet spiralen, starter du med quilling pennen
eller pincetten og ruller spiralen op udefra og ind. 
Når du når til midten løsner du forsigtigt rullen, 
leger lidt rundt med rullen til du synes den er, som du vil have den.
Putter lim på den lille runde flade og presser forsigtigt rullen ned i limklatten.

Nu skal limen tørre lidt før du kan begynde at pynte din blomst. 
Du kan farve den i kanten med Distress Ink, putte Stickles på 
og en evt. pynte den med en halvperle i midten. 
Som blade til blomsterne bruger jeg en af de forskellige blad dies 
eller punches som er på markedet. 
Jeg ved at Heidi har flere i sin shop.

Jeg håber at min lille tut (den første jeg nogensinde har lavet) er til at forstå J.

Tak fordi I kiggede ind her på bloggen.

Kærlig hilsen Jette Christina Hansen
·      

lørdag den 8. februar 2014

Sort/hvid med en enkelt farve

Så blev det tid til en nyt indlæg fra mig :)
Jeg har fået øjnene op for StampinUp produkter - de er virkelig fede!
Min mor (som arbejder hos Juhl-Sørensen A/S) har længe efterlyst et kort som hun kunne have stående på sit arbejde og vise frem, så jeg tænkte at jeg ville kombinere StampingUp med sort/hvid der passer til klaver, og det kom der dette kort ud af.
(Har søgt inspiration rundt om på nettet - så idéen er set før)


Jeg har brugt en enkelt farve for at bryde det sort/hvide og valget faldt på en rød.


Jeg har bundet en fin lille sløjfe og sat ovenpå båndet da jeg synes det ser så godt ud.


Jeg har stemplet med Rød stempelfarve, puttet Gennemsigtig embossingpulver og varmet det med varmepistol.



Her er tangenterne. De er punchet ud med Name Window punch fra StampingUp.

Mon ikke kortet kommer til at se fint ud i et rum fyldt med flygler fra Steinway? :D

Håber I selv er blevet inspireret til lege med StampingUp produkter. 
Heidi kan være Jer behjælpelig med en masse ting omkring StampingUp :)

Håber I får en dejlig weekend.
Hilsen Christina.







tirsdag den 4. februar 2014

Første kreative indlæg


Da jeg er nyt medlem af Team Huleboer her hos Heidi (hvilket er jeg utrolig stolt af) må jeg jo hellere få oprettet et blog med kreative indlæg. Og hvad er mere naturligt end et blog-indlæg med noget jeg virkelig elsker - nemlig kage!

Jeg har lavet et kort til en veninde der havde meldt sig til Den Store Bagedyst på opfordring af produceren af programmet. Hun kom igennem første prøve, men de valgte hende desværre fra på den sidste prøve. Meget mystisk for mig, da hun er helt utrolig dygtig!

Kortet er for at fortælle hende at selvom de, af mystiske årsager ikke kunne bruge hende, viljen altid være min kage-Dorthe og når mit bryllup en gang skal stå, skal hun stadig bage min bryllupskage.

Og nu til kortet. Jeg har anvendt en Marianne Design die med cupcakes.



Papiret er købt i en engelsk webshop (og jeg er et fjols til at huske hvad de steder jeg handler hedder) og stemplerne er nogle små søde nogle fra Our Daily Bread og er købt i USA.



De forskellige lag af kagerne samt de 2 labels, er hævet med skumpuder.
Stemplerne er så fine! Jeg har her brugt Tim Holtz Distrees Ink Worn lipstick



Det strukturerede karton der er brugt, er købt i Søstrene Grene. 



Kortet bliver afsendt idag og jeg håber at det, trods skuffelsen over ikke at være gået videre til programmet, bringer glæde hos min veninde.

Håber I får en rigtig dejlig dag og glæder mig allerede til min næste kreative indslag her på bloggen.

Venlig hilsen, 
Christina

Goddag & Farvel


Jeg vil gerne byde et stort og hjertelig velkommen til bloggen
til Christina Ipsen som nyt medlem af Team Huleboer.
I vil allerede idag kunne se hvad Christina laver.
Det er nemlig hende, der blogger på siden i denne uge.

En stor tak til Jeanette Truelsen for alle de super lækre indlæg,
du har lavet til bloggen jeg har elsket hvert og ét.
Det har været super skønt at have dig med.
Jeg glæder mig til at følge dig og se hvad du fremover
 får tryllet frem at skønne kreative ting.

Mange knus til Jer begge med tak for nu og velkommen til, Heidi.

lørdag den 1. februar 2014

Goosebumps

Idag vil jeg vise jer nogle kort der er lavet med Goosebumps

Jeg komme Goosebumps på en svamp og dupper det på det stempel jeg vil bruge.
Derefter stempler jeg med stemplet på mit karton (jeg bruger hvidt, da jeg synes det giver den bedste effekt)
Når eftrykket er tørt, bruger jeg distress ink på en svamp og toner det ud på kortet. Mønsteret du har stemplet forbliver den farve dit karton har, her er det hvidt.

Jeg jeg har skåret kartonen i den størrelse jeg vil have mit kort i og har syet i hånden hele vejen rundt. Og derefter kommet 3D puder bagpå og kommet det på noget hvidt karton, som er lidt større end mit farvede karton.
Og så er kortet færdigt. Super simpel at lave.
Her kan ses nogle færdige kort.


Ha en fantastisk weekend.