Viser opslag med etiketten Stempling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Stempling. Vis alle opslag

lørdag den 8. august 2015

Kort med eller uden pynt - hvad er du til?


Jeg har på rigtig mange af mine kort anvendt forskellige Distress inks på kanterne af de forskellige lag, der er derpå. Jeg synes, det tilfører en ekstra finish på kortet - det ændrer også mange gange udtrykket på kortet væsentligt. Dog afhængig af, hvor mørk eller farverig sværten er!
Når der derudover tilføjes lidt pynt af forskellig slags, er det igen et helt andet udtryk. Halvperler er en anden af mine absolutte favoritter! Og for tiden er det også tynd guldfarvet sytråd ;o).

Ofte har jeg ifm. afholdelse af kurser vist, hvilken forskel det kan gøre med mere eller mindre pynt. Og der er ikke noget, der er mere rigtigt - eller for den sags skyld - mere pænt end andet. Det er jo en smags sag.

De tre kort herunder er dem, jeg plejer at vise. På den måde er det også lettere (for en nybegynder i kortfremstilling) at komme igang med at lave et kort, for man kan pege og sige, at "Jeg vil gerne lave noget i dén stil".




Det er egentlig samme forskel, jeg gerne vil vise med dagens to (næsten) ens kort. Det ene kort er 'bare' helt rene udstansninger. Det andet er sværtet, distressed og pyntet.

Begge kort er lavet på denne kortbase.
Kartonen er fås desværre ikke i shoppen,- du finder EN MASSE lækre forskellige farver, mønstre og kvaliteter lige hér.
Banneret med blondekant er fra Cheery Lynn.
Det brede banner med stikninger langs kanterne er fra My Favourite Things/Die-Namics.
Doilyen er ligeledes fra Cheery Lynn. Den viste er p.t. ikke shoppen, men du finder en masse andre spændende doilies lige hér.
Cirklen med stikninger og indvendig blondekant er fra My Favourite Things/Die-Namics.
Stemplet er købt på en amerikansk hjemmeside.
Sværten er 'Potting soil' fra Archival ink, men jeg vil umiddelbart tro, at denne hér rammer meget godt i farven.

Det pyntede kort har derudover fået sværtet alle kanter med 'Old paper' Distress Ink.
Enamel dots fra My Minds Eye (købt på scrapmesse i foråret). Og så endelig den tynde guldfarvede sytråd, som jeg har købt i en syforretning.

Herunder lidt billeder af begge kort.






Jeg kan ikke rigtig se, hvilket kort der er MIN favorit. Mange gange afhænger det også af, hvem modtageren er og hvilken stil, jeg TROR vedkommende er til. Hvad er DU mest til? Det rene eller det pyntede?

TAK for denne gang - vi ses igen om ca. 8 uger!

Med ønsket om en rigtig dejlig weekend.
Kærlig hilsen Anette

tirsdag den 2. september 2014

DIY - Kort med lommer og gemmer

Så blev det min tur til at blogge igen, og selvom vi lige er kommet på den anden side af sommerferien, har jeg valgt at vise et juleinspireret kort. Dog kan kortet med en anden pynt snildt bruges i enhver anden sammenhæng.

 
 
Grundformen til kortet ovenfor er ganske simpel at lave, da det (bare) er et spørgsmål om at skære en enkelt slids. Resten er blot foldet hér og dér. DIY'en finder du lidt længere nede.

Som du kan se, har kortet 2 lommer på forsiden. Den ene med flap (med plads til overraskelser) og den anden til bare lige at stikke noget ned i. Hér har jeg valgt at stikke et par juleophæng i. De er lavet med denne Sizzix skabelon og noget lyseblåt majestic karton. Efterfølgende er de stemplet med klar sværte, embosset med hvidt embossingpulver og varmet med varmepistol.
Det lille snefnug, der fungerer som lukkemekanisme er fra DoCraft Magazines august-udgave. Magasinet plejer at være i shoppen, så det kan være, at det kommer igen. Som en lille topping på snefnugget er der limet en halvperle på.

Herunder lidt detaljebilleder af kortet og juleophængene.
Efterfølgende en DIY, som jeg håber, du finder brugbar og har lyst til at gøre brug af.
 
 





 

Step 1:
Tag et stykke papir og skær det til en kvadrat.
Fold det på midten. Pres folden med en lineal, så den bliver fin og skarp.
Åbn igen og drej en kvart omgang med uret, og fold det på midten, så kvadraten bagefter er inddelt i fire lige store felter. Pres igen folden med en lineal.
Åbn igen og skær en slids fra midten af kvadraten og helt ud til højre.



Step 2:

Fra slidsens yderste højre kant, måles der nu et par centimeter ned. Sæt et mærke med en blyant.

Fra midtens nederste kant, måles der ligeledes et par centimeter ud mod højre. Sæt et mærke med en blyant. Nu er der to punkter, der kan foldes efter. Brug et falseben eller en strikkepind/hæklenål, så der laves en pæn og lige fold.

Flappen foldes bagover som vist herunder. Pres folden med en lineal.


Step 3:

Fold nu fra center og ned til nederste kant som vist herunder.
Pres folden med en lineal.


Step 4:

Fold øverste venstre kvadrat på tværs ind mod center som vist på de næste to billeder herunder.
Pres folden med en lineal.
 
 

Step 5:

Tag nu nederste venstre kvadrat og fold som vist herunder.
Pres folden med en lineal.
 


Step 6:

Fold nu venstre side over mod højre.
Pres folden med en lineal.
Træk den lille flap op og VUPTI, så er der et kort med gemmer og lommer klar til pynt og tekst :o)

 
 
 
Med ønsket om en rigtig dejlig tirsdag
- Vi ses igen på lørdag!
Kærlig hilsen Anette