lørdag den 31. maj 2014

Utraditionelt bryllupskort

Så fik jeg endelig computeren til at virke ordentligt så lørdagens blogindlæg kan ses :)

Et vennepar skal giftes idag og jeg har lavet et - lidt utraditionelt - bryllupskort til dem. Farverne til deres bryllup er holdt i sort og bronze, så jeg tænkte at jeg ville prøve og lave et kort der matchede :)

Jeg har brugt en frame die fra Cheery Lynn der hedder "wedding vows". Den er utrolig flot, men ret svær at køre igennem på en bigshot. Den skærer ikke den øverste del af buen ordentligt ud, så man må selv lige igang med kniv/skalpel efterfølgende.

Jeg har også brugt en spellbinder label og har så malet en sølvsticker med ordet "tillykke" sort med en sprittusch og sat på.




Indeni har jeg sat deres initialer (for at gøre det lidt personligt) - ligeledes i bronze :)


Jeg håber kortet bliver taget godt imod :)

Nu vil jeg bruge resten af min lørdag på at pakke, da vi tager på ferie imorgen :)

Hav en forsat god weekend!
Hilsen Christina


tirsdag den 27. maj 2014

Mønsterkarton som pynt i sig selv

Så blev det min tur til at blogge igen - det er altid skægt at vise lidt nyt frem.

Denne gang har jeg villet prøve noget nyt. Har købt en ny blog med mønsterkarton som hedder "Violet Leaf" og er fra DCWV.
Den er fuld af lækre mønstre og jeg har forsøgt at lave et kort uden anden pynt end et ark karton derfra - og selve måden det er skåret på, er med til at give det lidt wow-faktor.

Jeg har brugt min "French Lattice" Frame Die fra Cheery Lynn. Og farverne på kortet er holdt i samme farver som kartonen, nemlig grøn, lilla og guld.


Die'en kan købes her
Jeg skar et stykke mønsterkarton ud med die'en og lagde selve udstansningen til side til brugt en anden gang. Denne gang var det nemlig selve "negativ-udskæringerne" eller affaldet om man vil, som jeg ville bruge.

Baggrunden til mit mønster skulle være guld, men for at få lidt "liv" og for bedre at se hvor "affaldet" skulle sættes på, ville jeg gerne have det embosset i samme mønster som die'en.

Jeg lavede derfor en udstansning i relativt tykt pap med die'en og lagde så kartonen ovenpå den. På med embossingmåtten og så en del ekstra karton i for fylde (pappet i sig selv var ikke lige så tyk som en rigtig embossingfolder)

Det lykkedes tilfredsstillende - så hermed er metoden til at lave embossing-værktøj af die'es givet videre :D

Derefter kunne puslespillene med at lime alt "affaldet" på guldkartonen. Det tog laaaang tid (så dette er IKKE et "smart-i-en-fart" - kort)
Jeg synes dog at det var alt arbejdet værd!



Jeg er rigtig glad for resultatet.

Jeg håber der er nogen der kan bruge min idé og vil elske at se andres bud på denne slags kort.

Ønsker jer allesammen en dejlig tirsdag!

Med venlig hilsen,
Christina.

lørdag den 24. maj 2014

Simple kort med dies

Jeg har denne gang valgt at lave nogle simple kort, hvor jeg har brugt mine dies på.

 
Jeg starter med at lave et kort på 10,5 * 15 cm
Derefter tager jeg et stykke mønstret karton i str 10 * 14,5 cm ( her har jeg brugt et med mønster på begge sider) Der i standser jeg figuren ud og på det firkantede mønster karton sætter jeg 3D puder på.
 
 
Og så limer jeg den hele figur i det udstandsede hul.
 
 
Til dette kort har jeg skåret sommerfugle ud i anden dies der passer sammen. og sat en tekst på.
 

 
Så er det færdigt, rigtig god fornøjelse.


Her er lidt flere jeg har lavet på samme måde






tirsdag den 20. maj 2014

Sangskjuler

Ja jeg ved at konfirmationerne er ovre for i år, men vil alligevel lave dette indslag om en sangskjuler. Jeg lavede 2 i år.


Her har jeg klippet et stykke hvidt karton 13,5 cm i bredden og 25,5 cm i højden.
Hullet er 4 cm fra øverste kant 17 cm højt og 11,5 cm bredt til billedet. hjørnerne har jeg rundet.
Jeg har så fundet apples logo og klippet det ud i sølvkarton. har også klippet en lille firkant i sølv til knappen foran. Der er så sat et sort stykke karton bagpå og har klippet det lidt større og der er også klippet runde hjørner med punch.
 
Der er prikket huller til at sy i og syet med tynd hæklegarn i hånden både foran og bagpå.
Der er så igen et stykke hvidt karton, der er lidt større sat på og rundet hjørnerne.

 
 
 
Nu til "kassen" til sangene.
 
Jeg klippede 2 stykker i hvidt karton i str. 30 cm høj og 23,5 cm bred.
Jeg jeg falsede (folde) på langs  i bredden ved 1,5 cm og igen derefter 14 cm ( fra kanten15,5 cm)  og så er der 8 cm tilbage.
Og i højden falsede jeg ved 5 cm fra kanten. Jeg klippede den lille firkat af sommer frem forneden ved kanten mellem de 1,5 cm og 5 m, og så klippede jeg en lille trekat af ved den anden fold.

 
 
 



 
Og så bukkede jeg ved falselinien.
 

Derefter brugte jeg dobbeltklæbende tape på den 1,5cm fold og satte de 2 stykker sammen.
så det dannede en kasse og derefter foldede jeg bunden. (har desværre ikke et billede) 


 
Derefter er kassen limet på for og bagstykke.
 
 
 
For at fuldende har jeg printet tekst ud og klippet det som en taleboble og limet på billedet.
 


Håber jeg har inspireret til at lave din egen sangskjuler.
Jeg skal ihvertfald prøve at lave andre.
 
 
 
 



lørdag den 17. maj 2014

Gate-fold-card - Bryllupskort (telegram eller invitation)

 
Jeg  e l s k e r  bryllupper og bryllupsfester (ja, hvem gør ikke det?). Desværre er der ikke udsigt til nogle af slagsen i vores omgangskreds. Jeg kunne alligevel ikke dy mig for at lave et bryllupskort, da jeg så dette smukke brudepar fra Tattered Lace Dies. Jeg opdagede bagefter, at mønstret fra brudekjolen passer rigtig godt til kanterne på den ovale die fra Spellbinders, som jeg havde i forvejen...Fantastisk ;o).
 
Eneste anden pynt er halvperler fra min (næsten) uundværlige sortimentsæske.


Det hele er monteret på 'et mavebælte', som sørger for at holde dette 'gate-fold-card' lukket.
Selve kortet er stanset ud med én af mine Big Shot Pro dies fra Sizzix, men det er simpelt at gøre efter:

Selve kortet
Skær et stykke karton H23½xB20cm.
Fold hhv. 4,9cm ind fra højre side og 4,9cm ind fra venstre side, og brug et falseben til at gøre folderne knivskarpe.
Nu er der lavet en 'gate-fold' med disse to 'låger'. Slå 'lågerne' ud igen.
I toppen måles nu 1½cm ned på lågens yderste venstre side. Sæt et lille mærke med en blyant.
Skær en trekant af kartonen fra folden og ud mod mærket på lågens venstre side.
Gentag i toppens øverste højre side, samt i bundens venstre og højre side.

Mavebæltet
Skær et stykke karton H2½x22cm.
Fold det rundt om det lukkede kort og saml med dobbeltklæbende tape.
Samlingen skjules bag pynten på kortets forside.

Kortet vil - som det er vist hér - fint kunne bruges til både bryllupstelegram eller bryllupsinvitation.
For et par uger siden brugte jeg samme kort til et konfirmationstelegram. I stedet for det smukke brudepar fra Tattered Lace Dies, stemplede jeg denne Fashion girl på med brun sværte. Selve kortet var lavet i en lækker forårsgrøn farve (som jeg vidste, var en del af farveholdningen til pigens konfirmation ;o).




Med ønsket om en rigtig dejlig lørdag.
Vi ses igen om nogle uger.
Kærlig hilsen Anette

tirsdag den 13. maj 2014

Foldet tagkort


Jeg har lavet to stk. foldet tagkort m/indsat gavekort. Begge er tiltænkt de nybagte forældre, som på ét eller andet tidspunkt kunne bruge 'en hyggelig aften uden børn'.

Jeg har brugt sættet med tags fra Sizzix Framelits serien (str. 2. og 3. største die er anvendt).
Den forreste (lyse) tag er foldet 10½cm fra bunden og lagt 1mm indenfor rammen af die'en. På dén måde er 'flappen' på begge tags lavet. Fronten er dekoreret med samme papir som baggrundstag'en, dog er det skåret ½cm mindre i både højde og bredde, så der er en fin afstand til kanten.

Cirklen i genbrugskarton er punchet ud med 1½cm-punch.

Kanterne på det mønstrede papir samt genbrugskarton er sværtet med 'Frayed burlap'.

Til drengeforældrene
Drenge 'kondi-ræsere' med præg fra Marianne Design.
De er købt hos Heidis Kreative Hule, og du finder dem lige hér :o).

Det fine præg er tydligere at se hér.

Indeni er 'bundle of Joy' stemplet på label fra Crafts-Too.
På højre side har jeg printet og skåret et gavekort (H5,4xB8,6cm)
samt skåret et par passende slidser, som kortet kan stikkes fast i.

'bundle of Joy'

Gavekortet

Til pigeforældrene
Søde 'tulle-sko' er ligeledes fra Marianne Design
og købt hos Heidis Kreative Hule, og du finder dem lige hér :o).

Der følger små 'knapper' med denne die. Men jeg har i stedet for valgt at
bruge en mini-mini punch med blomstermotiv.

'Welcome to the World' er stemplet på label fra Die-Namics.
Den lille fra sættet er brugt.


 
 
Hér (ovenfor) er tagkortene dekoreret med udstansninger til babyer/små børn.
Men man kunne fint skifte disse ud med stempeltryk med bl.a. disse friske piger (herunder) og bruge som konfirmationstelegrammer. Kortene er lavet på tidligere tidspunkt til min egen blog, men jeg er helt pjattet med de glade motiver, så de 'fortjener' at blive fremhævet endnu engang ;o).
 

 
Med ønsket om en rigtig dejlig tirsdag.
Vi ses igen på lørdag.
Kærlig hilsen Anette

lørdag den 10. maj 2014

Kort.

 
 
Kort.
Det sidste kort i denne omgang.
Ja jeg tror nok der er gået lidt blåt i det,
det sidste kort var også blå.
Jeg har prøvet at lave et kort som er
feminin på den lidt rå måde.
Jeg har været flittig med sværterne,
og jeg kan også godt li at kræse i papiret.
 
 
Lige et nærbillede af blomsterne.
 
 
Kortet måler 15x15.
Den første die jeg har brugt er fra.
Chevron bits die fra Avery Elle
 



 
Her er det Fishnet cover-up
fra Die-namics


 
s4-359 fra spellbinders
 

 
s5-161 også fra Spellbinders
 
 
Her har jeg brugt mange forskellige dies.
Rose leaf strip B241
Flourish leaf B178
Wreath strip B216
Alle tre fra Cheery Lynn designs.
Endvidere har jeg brugt
Die 042-I fra oi.
Creatables LR0256 og Craftable CL1202
fra Marianne design.
 
 
Her er de alle sammen.