Viser opslag med etiketten DoCrafts Creativity Magazine. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DoCrafts Creativity Magazine. Vis alle opslag

tirsdag den 28. oktober 2014

With love at Christmas - tag


Vi kan ikke komme uden om det - det er snart ved at være jul!
- Forleden hørte jeg i radioen, at hvis man skulle være sikker på at have et B-brev fremme på Grønland inden juleaften, skulle det sendes nu...Wow!

Jeg  E L S K E R  julen og alt, hvad dertil hører, og derfor (selvom jeg også havde det sidste gang) har jeg altså jule-tema på bloggen igen.

Med udgangspunkt i den fantastiske tag-die fra Tim Holtz, har jeg lavet dette tag. Et super godt alternativ er disse framelits-dies.


Tag'et er stanset ud i kraft-karton. Det samme er grangrenen, som også har fået en tur med et diffust baggrundsstempel sværtet med watermark ink og  drysset med guldfarvet embossingpulver, der er smeltet med varmepistol. Selve stemplet, der også er embosset med guld, er fra seneste Docraft Creativity Magazine (nr. 51).

Baggrunden er råhvidt karton, som er sværtet med følgende tre Distress ink farver: Evergreen Bough (øverst), Peeled paint (venstre side) og Weathered wood (højre side). De er blended ind i hinanden med Ink blending tool og tilhørende Ink blending tool replacement foams.

Efterfølgende har jeg kommet lidt vand på fingerspidserne og sprøjtet det over kortet og tørret vanddråberne med varmepistolen. Jeg synes, det giver sådan en skøn og levende effekt.
Det hele er monteret på blågrønt karton og endeligt pyntet med halvperler.

Herunder lidt detaljebilleder er tag'et.



 

 
Jeg håber, I har kunnet finde inspiration i dagens indlæg og nu kan mærke, at julestemningen så småt er på vej.

Vi ses igen på lørdag.
Ha' det godt indtil da!

Med ønsket om en rigtig dejlig tirsdag.
Kærlig hilsen Anette

lørdag den 25. januar 2014

Herrekort med en lille smule 'fræk' på :o)


Ét af mine mål på det kreative plan for 2014 er at blive bedre til at lave herrekort. Kortet idag er derfor et herrekort...med et lille pikant twist i form af den fine BH på forsiden.

Kortet måler 15x15cm og er dobbelt (falset i toppen).
Alle kanter er sværtet med Frayed burlap.


Det blå-grå banner i midten var oprindelig lyst som BH'en, men er indfarvet med Weathered wood.


'Happy birthday' og '40' er stemplet med almindelig sort sværte og efterfølgende embosset med pulver og varmepistol. Jeg synes, den lakerede overflade, der kommer frem er så flot og er en rigtig god kontrast til det mere rustikke i både farver og materialer.


For at understrege det rustikke, er linealen/tommestokken monteret med hæfteklammer.


Det mønstrede karton med de lyseblå/råhvide firkanter er igen noget hjemmeprintet noget, der er lavet med indholdet fra disc'en, som fulgte med bladet herunder. Det er bl.a. også brugt på indlægget fra i tirsdags. Og du kan se flere varianter her, her og her.



Borten er punched med en Martha Stewart borderpunch. Der findes et dejligt udvalg hér.



Jeg håber, dagens kort har givet dig lidt inspiration til kortproduktionen.
Jeg vil sige, at den fine BH jo ikke kun kan bruges til festlige herrekort, men i særdeleshed også er velegnet til sommerkort og LO'er med strand- og sommerferietema.

Med ønsket om en rigtig dejlig lørdag
og et på gensyn om nogle uger.
Kærlig hilsen Anette

tirsdag den 21. januar 2014

'Flip-flap' kort


Jeg har vist tidligere sagt, at jeg godt kan li', når noget er 'smart-i-en-fart', og det er netop tilfældet med sådan et 'flip-flap' kort, som jeg har lavet idag.

 


På bagsiden, som du kan se ovenfor, er der plads til at sætte en lys baggrund på, som kan danne skrivefelt for en lille hilsen.
- Set i bakspejlet, burde jeg have gjort det for illustrationens skyld. Men håber, det går alligevel ;o).

Kortet er stanset ud med en Sizzix skabelon, hvor midten blot er en simpel firkant, hvor jeg har limet noget kvistkarton på og rundet hjørnerne med en hjørne punch. Men hér kan du finde nogle andre spændende varianter.

Det mønstrede karton er hjemmeprintet. Det stammer fra den disc, der fulgte med dette blad fra DoCrafts Creativity Magazine. Jeg er helt vild med indholdet derpå og har anvendt elementer derfra på de seneste kortproduktioner, jeg har lavet.



Det runde stempeltryk er lavet med stempel fra Marianne Design.


Blomsterne er lavet med Nellie Snellen blomster punch. Hér er det den lille og mellem størrelsen, der er brugt. De er farvet med Distress Inks (Victorian velvet og Frayed burlap). I midten af hver blomst har jeg limet en halvperle på.


Jeg håber, at billederne idag har givet dig lidt inspiration til at lave dine egne 'flip-flap' kort, eller måske bare lyst til at hoppe over til krea-bordet og sysle med papir, sværte og andet spændende grej.
- Ihvertfald takker jeg af for idag og glæder mig, til vi ses igen på lørdag :o).

Med ønsket om en rigtig dejlig tirsdag.
Kærlig hilsen Anette