Jeg vil gerne byde mit Team et stort og hjerteligt velkommen til.
Det er helt nyt for mig at blogge, så håber I bærer lidt over med mig her i starten hvor jeg lige skal finde ud af hvordan det hele fungerer.
Det er helt nyt for mig at blogge, så håber I bærer lidt over med mig her i starten hvor jeg lige skal finde ud af hvordan det hele fungerer.
Jeg vil starte med at præsentere mig selv og så kommer der en præsentation hver dag den næste uge af hvert medlem.
Jeg glæder mig så meget til at I skal hilse på de skønne tøser fra Team Hulerboer.
Jeg glæder mig så meget til at I skal hilse på de skønne tøser fra Team Hulerboer.
Lidt om mig.
Som mange af jer allerede ved, hedder jeg Heidi :o)
De seneste 14 år har jeg været førtidspensionist. Jeg har
med tiden accepteret, at det er sådan det er og får nu det bedste ud af det. Blandt
andet har jeg efter mange overvejelser valgt at åbne min lille webshop (http://www.heidiskreativehule.dk/).
Det giver mig så utrolig meget, at have noget jeg brænder
for og samtidig kan være optaget af, så mit liv ikke kun handler om sygdom og
de ting, der følger med der.
Og heldigvis er der i dag levnet muligheder for, at man på
den gamle ordning med førtidspension gerne må have et skånejob ved siden af. At
denne mulighed eksisterer, gør mig glad,- for det er nu engang positivt at have
noget at stå op til…At have følelsen af at man udretter noget i løbet af en
dag.
Jeg elsker at være kreativ og har været det de sidste 20 år.
Alligevel føler jeg stadig, jeg er meget grøn i mange teknikker. Min gamle FB
side har været fantastisk, fordi der altid var én eller flere, der var klar med
kyndig vejledning, så man kunne komme videre med projektet.
Jeg håber, at dette også fortsætter på min nye FB side (https://www.facebook.com/#!/pages/Heidis-Kreative-Hule/194065114080490?hc_location=stream).
Og jeg håber, at I alle også får en masse ud af bloggen hér, hvor det vil blive
en bred vifte af forskellige ting, der vil blive vist.
Vi er alle startet et sted, og jeg tror, vi er mange, der
sidder og synes, at alle andre er super fantastiske til tingene, så JEG skal
ihvertfald ikke vise nogen, hvad jeg går og laver...?!
Men det er ikke rigtigt, vi kan jo alle noget, og jeg elsker
at se, hvad I andre laver og får inspiration derfra. Så vis endelig, hvad du
hygger dig med. Det vil både jeg og en hel masse andre krea-piger elske at få
lov at se.