lørdag den 27. februar 2016

Vintagekort til Baby

Der er kommet så meget nyt i web shoppen
så jeg havde denne gang virkelig svært ved at beslutte,
hvad jeg skulle vælge ud og blogge med.
Men det endte med at blive disse skønne vintage babyark, stempel og pynt jeg faldt for.


Jeg er pjattet med de forskellige Vintage Ark Nellie Snellen laver.
Til de kort jeg idag har lavet, har jeg brugt 
Men du finder mange andre HER

Jeg har brugt hvide A6 kort sæt
Der er brugt kvistkarton som jeg har skåret i 10 x 14,4cm.
Jeg har sværtet kanten på kvistkarton'et
med den samme ink pad som jeg har stemplet baggrunden med.

Til at give den rustikke baggrund,
har jeg brugt dette stempel fra Marianne Design
Her vist i de 3 farver jeg har stemplet med.
Til mine 3 kort har jeg brugt farverne

Stykket der er stemplet med Wood baggrunden
måler ca. 12,5 x 9,5cm.
Jeg har bag selve billedet skåret et stykke ensfarvet karton
i en farve der matcher kortet, til at fremhæve billedet.
Alt er sat sammen med dbl. klæbende tape.

Baby teksten er den nye die fra Nellie Snellen - SD053 - Een Baby
Ellers er der på kortene pyntet med
Samt lidt bånd fra gemmerne

Sløjfen og gyngehesten er sat fast med gluedots.

Baby teksten og de små hjerter er limet fast.

Den søde stork er selvklæbende.
så passede de med resten af kortet.

Det samme kort lavet i forskellige nuancer.
Jeg er til de meget enkle kort.
Men det var lidt en udfordring denne gang IKKE, at bruge halvperler.
De er ellers min faste følgesvend.
Der er til en del kort på sådan et Vintage Ark
så det er bare om, at komme igang med flere i en anden udgave nu.

Vi har i familien ventet på at der kom endnu et lille medlem,
så mens jeg sad og lavede dette indlæg sidste lørdag,
havde jeg dem meget i mine tanker.
Så glæden var stor, da jeg vågnede søndag morgen til en besked
med et billede af en fin lille prinsesse der var landet i familien <3


Håber du fandt inspiration til et baby kort.
Ha en dejlig weekend.
Knus Heidi.

lørdag den 20. februar 2016

Fødselsdagskort

Jeg har denne gang valgt at lave et simpelt kort.


Der er brugt et karton der er foldet til et kort på 15x15 cm
Jeg har valgt at skrabe kanterne på det mønstrede karton.
Der er skåret 2 cirkler ud med spellbinders, hvor der er tekst i den ene og den anden er farvet karton.



Jeg har klippet 6 stk hvid karton i str 4x13 cm og har brugt en hjørnepunch til at lave strimler med. strimlerne er skåret til efter de er punchet.



Jeg har sat de 2 cirkler oven på hinanden og de 6 strimler har jeg så sat bagpå og de kom til at danne en ny cirkel.

Kortet er pyntet med blomster og blade.
Et simpelt og nemt kort.


Ønsker alle en rigtig god weekend.

lørdag den 13. februar 2016

Kort med Cottage Cutz dies og en lille tut på nogle hjemmelavede blomster

Kort med Cottage Cutz dies og en lille tut på nogle hjemmelavede blomster

Det er altså ingen sag at lave de dejligst kort når man bruger Cottage Cutz dies. Jeg elsker det udtryk man kan give figurerne når man få samlet de udskårne dele. Jeg har forelsket mig i disse detaljerede dies som Heidi har mange forskellige af i sin shop.


På dette billede kan I se det lidt bondegårds inspirerede kort jeg har lavet. Kortet er min fortolkning af et kort, jeg har set på nettet på et tidspunkt.




Her kan I se de Cottage Cutz og Spellbinder dies jeg har brugt til mit kort. Jeg valgte dog ikke at tage traktoren med, da der ikke var plads på mit kort. Men man kunne jo vælge at skifte træet ud med en traktor.


Her kan I se de udskårne og sværtede figurer inden jeg samlede kortet. Jeg har valgt at sværte figurerne lidt med Distress Ink for at give dem lidt mere liv. Dette kan dog sagtens undlades.


Her ser I delene samlet til et lille motiv.
Som I nok allerede har fundet ud af, elsker jeg at lave mine egne blomster. Jeg har lavet de små blomster, som kortet er pyntet med selv. De er nemme at lave og kræver kun lidt fingersnilde og tålmodighed.


Her kan I se de blomster, jeg har lavet. Jeg har lavet en lille tut på, hvordan blomsterne er lavet.


Her kan I se de materialer som jeg har brugt til blomsterne. Jeg har brugt en lille punch fra Easy Punch men man kan bruge næsten alle blomster punches i størrelsen ca. 1,5 cm.



Jeg har punchet en stak blomster ud i en rest råhvidt karton. Jeg klipper lidt op mellem hvert ”blad” på blomsten, ikke helt ind til midten bare et lille bitte snit ind mod midten.


Jeg har til disse blomster valgt at brug Distress Ink på begge sider men man kan også vælge at bruge farvet karton eller bare lade blomsterne være råhvide.



Efter at blomsterne er klippet i kanten og farvet med Distress Ink laver jeg med min lille ”syl” eller med en stor stoppenål et hul i midten som jeg kan komme støvdragerne igennem . Når jeg former mine blomster bruger jeg altid en blød gummimåtte (f.eks. bagsiden af en gammel musemåtte).


Så er det tid til at forme blomsterne lidt med et prægeredskab. Her lille færdige blomst består af to punchede blomster. Den ene blomst formes som en lille skål ved at køre prægeredskabet rundt på hvert lille blad så det danner en lille ”skål”. Den anden formes også på hvert lille blad men når dette er gjort vender jeg blomsten om og former den i midten så bladene løfter sig fra det bløde underlag. På billedet er der til tre færdige blomster.



Her ser I de formede blomster og støvdragerne, inden jeg har samlet dem. På billedet er der materialer til fire færdige blomster. Jeg bruger en to stængler støvdragere til hver blomst. Hvis du tager to stængler støvdragere og folder dem på midten sådan at du får fire små hoveder mellem dine fingre kan du stoppe trådene ned gennem det hul du har lavet i midten af den første formede blomst. Det skal være den blomst du har formet som en lille skål der skal være først/øverst. Nu kan du så trække den anden lille punchede blomst på støvdragernes tråd. Jeg har puttet en lille smule lim mellem støvdragernes hoveder og kartonen og mellem hvert lag karton.





Her kan I se det færdige resultat. Jeg har efterhånden lavet disse blomster i mange farver og jeg har også lavet en del i råhvid karton, hvor jeg bare har valgt at bruge forskellige farver af støvdragere.

Mange tak fordi I kiggede forbi.

Jeg håber, at jeg har kunne være med til at give jer inspiration til at komme lidt i gang med nogle hjemmelavede blomster.

Dies og materialer finder I i Heidis veludstyrede shop.


Mange kærlige hilsner fra Jette

lørdag den 6. februar 2016

valentins kort

Så er det blevet tid til et valentins kort det er jo lige om hjørnet..

jeg har brugt følgene dies two Heart fra Joy crafts...også har jeg også
lavet hjerter af punch die Hearts med den har jeg pynte med små hjerter og
med små perler stænger.Har lavet et stempel med I love You
og har og brugt embossingfoldere fra stampin up så et meget enkel kort og lave

her kommer så lidt billeder af hvordan kortet er lavet...