lørdag den 15. juli 2017

CAS Kort



Jeg har denne gang valgt at bevæge mig ud på ukendt terræn :). Jeg er ikke god til kort i stilen CAS (Clean and Simple) men da jeg så en version af dette kort måtte jeg prøve det af.

Her ser i det færdige kort.


Materialer:
Struktur karton i farverne hvid og forskellige nuancer af lyserød
Skumpuder/skumtape
Lim
Sorte halvperler i forskellige størrelser
Sort stempelsværte
Et stempel
Blomsterpunch i forskellige størrelser (her har jeg brugt EK-Succes retro flower som jeg også ved at Heidi har nogle stykker af i hendes shop men man kan bruge lige dem man har i gemmerne)




Min kortbase er lavet af et stykke hvidt strukturkarton skåret i målene 28 cm x 14 cm og foldet på midten så du får et kvadratisk kort i målene 14 cm x 14 cm.
Næste lag er også et stykke hvidt strukturkarton og denne gang i målene 12 cm x 12 cm. Dette lag er sat fast på kortbasen med skumpuder/skumtape.
Det sidste lag er også skåret i hvid strukturkarton i størrelsen 11,5 x 11,5 cm.



Inden tredje og sidste lag sættes på kortbasen med skumpuder/skumtape, har jeg valgt at stemple det.. Dette har jeg gjort med et stempel fra gemmerne og sort stempelsværte.




Nu er vi klar til at pynte.
Jeg har trykket nogle blomster ud i forskellige nuancer af lyserød. Nu skal blomsterne så placeres lidt tilfældigt rundt på kortet. Jeg har valgt at lime nogle af blomsterne fast med skumtape og andre med almindelig lim. Når alle blomsterne er placeret limes der sorte halvperler i midten af hver blomst. Jeg har også valgt at lime et par sorte perler rundt omkring på kortet.




Mange tak fordi I kiggede forbi. Jeg håber at jeg har kunne være med til at inspirere jer til at lave dette simple men søde kort.

Mange kærlige hilsner fra Jette Christina Petersen









lørdag den 8. juli 2017

Favoritter


Jeg har denne gang arbejdet med 2 af mine absolutte favoritter - 10x10 kort og farven grøn 😊

Jeg har brugt følgende materialer:
Dies (fjer)                                                    
Kantdie    (Jeg har brugt et andet mærke, men Nellie Snellen kan fint bruges)                        
Sværte ( her vælges den farve som passer til det valgte papir)      
Halvperler




Og kortet blev som følgende 😊 De udskårne fjer er blevet sværtet mens de stadig sad i dien... Istedet for kant dien kan man også sagtens bruge en punch..... God arbejdslyst og rigtig god sommer 🌞🌞🌞





lørdag den 1. juli 2017

Nemt herre kort



Denne gang har jeg lavet et nemt herre-kort


Materialer:


Nellie Snellen Lene Design - vest
Dixi Craft - dagens mand
Dixi Craft - tillykke
Marianne Design stempel - Elin's background Brush XL
Tim Holtz Distress ink - vintage Photo
Karton i kvist, elfenben og sort
Perler
Puder
Lim

Min kortbase i Kvist karton er 10,5x15 cm og det lyse karton er 9,5x14,5... Det lyse karton har jeg revet en smal kant af hele vejen rundt for at få et lidt råt look og så er det derefter sværtet i kanten (det er kortbasen også)
Så har jeg brugt baggrundsstemplet på det lyse karton med Tim Holtz ink


"Tillykke" og "Dagens Mand" er begge skåret ud 3 gange og limet sammen for at give lidt liv i kortet... vesten er også sværtet med Tim Holtz ink.. samlet og sat på puder og sat på kortet..






Det færdige kort ..


Håber kortet kan bruges som inspiration til et hurtig og nemt herrekort..
God sommer
Jannie

lørdag den 24. juni 2017

Hurtigt kort med knald på farverne

Idag har jeg valgt at blogge med et kort der er hurtig at lave
og som kan laves i forskellige farvekombinationer.
Jeg har valgt farver med knald på.



Som base jeg har brugt et hvidt kort i str. 13,5 x 13,5cm
Jeg bruger dette kortsæt i denne størrelse til rigtig mange af mine kort.
Der følger også kuvert med i samme størrelse, hvilket gør det nemt og billigt.

Jeg har stemplet med - De Bedste Ønsker fra Stampendous Clingstamp

Til de sjove cirkel effekter har jeg brugt en die fra Die-Namics.
Elsker deres dies.

Og så er det egentlig bare op til hvordan du selv ønsker
at lege med cirklerne på dit kort.
Mine kom til at se sådan ud.
Jeg har brugt dbl. klæbende tape til de 2 første cirkler
og til resten har jeg brugt 3D Skum Tape
Til slut har jeg pyntet med rhinsten.

Samme kort bare med en anden farvekombination.

Håber du fik lidt inspiration til at lave et hurtigt kort
hvis du lige står og mangler.

Jeg vil ønske Jer alle en skøn skøn sommer

Jeg er så heldig at jeg idag er gået på en tiltrængt ferie.
Jeg er tilbage i Heidis Kreative Hule
d 12 Juli hvor jeg ekspederer Jeres indkomne ordrer igen.

Sommer knus Heidi.


lørdag den 17. juni 2017

Årets studenter kort

Så er det ved og være tid til studenter igen...så her er lige et bud på et kort...
 her jeg jeg lave en lille studenterhue fra Dixi craft og her har jeg skåret to ud og limet dem sammen også har jeg kommet glossy accents oven på eller andet kan man også komme på..


 her har jeg lavet grenen og fra Dixi craft i det røde karton og kommet glimmer karton under.. efterfølgende har jeg lavet 2017 også med tal fra Dixi craft
 og til sidst har jeg lavet et tillykke på fra dan dies og kommet lid
 så kom det færdige kort håber det er noget i kan bruge til en ny ud knækket student 2017

mange kreative hilsner Christina

lørdag den 10. juni 2017

Dobbelt embossing teknik

Har fundet en for mig ny teknik.
Dobbelt embossing, så dette måtte afprøves.




Her er hvad der skal bruges:
En embossing folderembossing pude ( her er der brugt Versamark)  og embossingpulver og varmepistol











Jeg startede med at klippe et stykke karton til i str, så den passer i embossingfolderen. Derefter kom jeg Versamark på siden med navnet på embossingfolderen, og kørte den igennem bigshot, som når jeg normalt embosser med en embossingfolder







Nu kommes der embossingpulver på den side hvor jeg har brugt versamark, der varmes med heatgun bagefter.
Her ses resultatet, har lavet 2 forskellige, håber I kan se det blanke der hvor embossingpulveret er smeltet.



Jeg har klippet kartonen med de 2 embossingteknikker til og limet det på et foldet stykke karton og pyntet det.

Jeg synes det er en sjov teknik. Hvis du ønsker at det er det forhøjede i  embossingen der skal have farve med embossingpulver, smøres Versamark på med en rulle på den modsatte side af hvad jeg har gjort her.


Rigtig god fornøjelse.






lørdag den 3. juni 2017

Double Z kort - Tutorial





Jeg har længe luret på sådan et kort Double Z på nettet .. og nu skal der laves en lille tut til det..

Et hurtig glimt ..


Jeg har brugt sort karton som base + creme farvet kortbase fra Anitas .. og mønsterkarton fra gemmerne -
du kan også finde noget her .

Lav en rektangel på 27*13,5 cm - lav fold ved 6,75 cm og igen ved 13,5 cm
Lav en rektangel på 27*3 cm - lav fold ved 13,5 cm og igen ved 20,25 cm

Du kan også bruge 2 kortbaser - fra Anitas kortsæt 13,5*13,5 cm
Det ene kort skal foldes ved 6,75 cm
Det andet skærer du i 3 cm på den lange led .. laver fold ved 13,5 cm og bruger det "indbyggede" fold.. Resten af kortet kan bruges til de 2 tags som er inde i kortet .. + cirkel på doily udenpå ..

Mønsterkarton paneler ..

Skær 6,5*13 cm 2 stk
skær 13*13 cm 1 stk
skær 2,5*13 cm 1 stk
skær 2,5*6,5 cm 2 stk

Skær 6,1*5,1 cm til lomme .. punch evt en halv cirkel ud ..

Skær doily 8 cm dia fra My Favorite Things
Skær 1 cirkel på ca 6 cm i dia fra

Skær et tag ud fra Marianne design 5,5*8,3 cm..
Skær/klip endnu et tag .. tegn udenom 5,5*8,3 cm tag og klip et par mm eller 3 større hele vejen rundt ..



Inden jeg limer panelerne på, så sværter jeg kanterne på mit mønster papir og mine tags med distress ink..
Og stamper Tillykke eller noget andet ..




Bånd på de 3 cm limes på .. Jeg har limet det på 7 cm fra bunden af kortet ..



Kortet set oppe fra..



Det færdige kort ..
Der er kommet en swirl fra Marianne design på .. en sløjfe .. sommer fugle og halvperler .. og selvfølgelig blomster ..




Kortet på højkant ..



Så er vi ved vejs ende .. god fornøjelse med dit kort ..

Kærlig hilsen
Lone

lørdag den 27. maj 2017

Kort med hjemmelavet baggrund med træstruktur..



Jeg så en gang en tutorial på nettet over hvordan man lavede træstruktur på et stykke ganske almindeligt karton med ganske få redskaber. Det måtte afprøves for jeg synes at det kunne være så fedt til diverse herrekort. Herrekort er slet, slet ikke min spidskompetence så jeg er altid på jagt efter gode ideer.


Her ser I det færdige kort. På de følgende billeder vil jeg forsøge at vise jer hvordan jeg har lavet baggrunden.


I skal bruge følgende:
Et stykke hvidt eller råhvidt karton (jeg har skåret et stykke i størrelsen 14 x 14 cm)
• Et scoreboard
• En bonefolder
Distress ink i to brune nuancer (eller anden sværte hvad man nu har)


Læg kartonen på dit scoreboard og scor lige linjer med den afstand du ønsker så det kommer til at ligne træplanker.



Efter at du har lavet alle dine scorede linjer vender du kartonen om sådan at fordybningerne du har lavet ved at score i kartonen vender opad. Nu er du så klar til at sværte. Du skal bruge to forskellige nuancer af brun for at få det bedste resultat. Prøv dig frem med hvad farver du har til din rådighed. Her har jeg brugt Distress Ink i farverne Antique Linen og Gathered Twigs.



Først tager du den lyseste af farverne. Tag låget af og gnid med let hånd selve stempelpuden hen over kartonen.



Nu tager du den mørkeste af farverne og gør det samme. Og se nu skulle det gerne begynde at ligne et plankeværk.



For at få baggrunden til at se lidt mere slidt og vindblæst ud har jeg valgt at kratte lidt i kanterne med et distress tool men dette kan også meget fint gøres med en saks.


Som pynt på kortet har jeg brugt:
• En rest mønsterkarton fra gemmerne
• Lidt udstansede blade
• Små hjemmelavede blomster
• Et stemplet tag

Fra Nellie Snellen, Lene Design – Shape dies, er der kommet nogle lækre dies til herrekort. På dette kort har jeg brugt vesten som Heidi også har fået hjem som nyhed i shoppen. Den synes jeg simpelthen er så lækker.

Jeg har standset selve vesten ud i brun strukturkarton, lommerne i sort strukturkarton og bøjlen i sølvkarton. Når man limer vesten sammen kommer man til at se bagsiden af kartonen så det kan være en fordel at bruge dobbeltsidet mønstret karton her. Jeg har her valgt at sætte lidt råhvidt karton inden i vesten. Dette har jeg gjort ved at bruge die ‘sen som tegneskabelon og klippe det ud i hånden.



Tusinde tak fordi I kiggede med i dag.
Jeg håber at jeg har kunne være med til at inspirere jer til at lave et lidt anderledes kort.
God weekend til jer alle.

De kærligste hilsner fra Jette Christina Petersen