Team Huleboer er et team af skønne kreative piger der elsker at at "lege" med alle former for kreative stilarter. Der vil blive vist en bred vifte af forskellige ting på bloggen som vi håber du bliver glad for at følge.
Viser opslag med etiketten Tagkort. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tagkort. Vis alle opslag
lørdag den 18. april 2015
Et kort uden anledning - altid godt at have i kassen
Selvom jeg laver MASSER af kort, så står jeg alligevel altid og mangler et kort, når jeg skal bruge det. Derfor har jeg denne gang lavet et 'kort uden anledning' i neutrale farver, som (formentligt) vil kunne bruges næste gang, jeg lige står og mangler et kort. Man kunne jo undlade banneren med svalen og istedet sætte et tal ind - og så fungerer kortet som et fødselsdagskort. Der kunne også indsættes nogle udstansede vielsesringe og det kunne bruges som et bryllupskort...?
Kortets udseende var ikke planlagt på forhånd, men blev til undervejs i legen med at prøve nogle forskellige ting af.
Kortet måler 15x15cm og er et dobbeltkort.
Tag'et er embosset med denne embossingfolder. Efterfølgende er det embossede sværtet med hvid sværte for at fremhæve mønstret. Først derefter har jeg stanset tag'et ud med die fra dette framelits sæt.
Det hvide stempeltryk er lavet med embossing ink og hvidt embossingpulver. At overfladen er blank kan fornemmes på billedet herunder, hvor kortet er skråtstillet i lyset.
Bladene er stanset ud i vellum med denne die. Blomsterne (som er mine yndlingsblomster p.t. og med i forrige indlæg) er denne her die. Kanterne er (ligesom på tag og bannere) sværtet med Frayed Burlap. Derudover har alle blomsternes blade fået et strejf af Wink of Stella Brush (clear). Endelig er der pyntet med halvperler i blomsterne samt lidt tilfældigt 'drys' over resten af kortet.
Bannerne med 'syninger' er dette sæt. Den fine banner med blondekanten er denne die.
Alle stemplerne er fra dette sæt.
Herunder lidt flere billeder af kortet.
Jeg håber, I har kunnet bruge kortet som inspiration og har fået lyst til at sidde og lege lidt med at få lavet nogle kort til kortkassen. Jeg er sikkert ikke den eneste 'kortmager', der altid selv står og mangler et kort på dagen ;o).
Med ønsket om en rigtig dejlig lørdag.
Kærlig hilsen Anette
tirsdag den 28. oktober 2014
With love at Christmas - tag
Vi kan ikke komme uden om det - det er snart ved at være jul!
- Forleden hørte jeg i radioen, at hvis man skulle være sikker på at have et B-brev fremme på Grønland inden juleaften, skulle det sendes nu...Wow!
Jeg E L S K E R julen og alt, hvad dertil hører, og derfor (selvom jeg også havde det sidste gang) har jeg altså jule-tema på bloggen igen.
Med udgangspunkt i den fantastiske tag-die fra Tim Holtz, har jeg lavet dette tag. Et super godt alternativ er disse framelits-dies.
Tag'et er stanset ud i kraft-karton. Det samme er grangrenen, som også har fået en tur med et diffust baggrundsstempel sværtet med watermark ink og drysset med guldfarvet embossingpulver, der er smeltet med varmepistol. Selve stemplet, der også er embosset med guld, er fra seneste Docraft Creativity Magazine (nr. 51).
Baggrunden er råhvidt karton, som er sværtet med følgende tre Distress ink farver: Evergreen Bough (øverst), Peeled paint (venstre side) og Weathered wood (højre side). De er blended ind i hinanden med Ink blending tool og tilhørende Ink blending tool replacement foams.
Efterfølgende har jeg kommet lidt vand på fingerspidserne og sprøjtet det over kortet og tørret vanddråberne med varmepistolen. Jeg synes, det giver sådan en skøn og levende effekt.
Det hele er monteret på blågrønt karton og endeligt pyntet med halvperler.
Herunder lidt detaljebilleder er tag'et.
Vi ses igen på lørdag.
Ha' det godt indtil da!
Med ønsket om en rigtig dejlig tirsdag.
Kærlig hilsen Anette
Etiketter:
Distress Ink,
DoCrafts Creativity Magazine,
DT Anette,
Embossing,
Framelits,
Jul,
Tag,
Tagkort,
Tim Holtz
tirsdag den 13. maj 2014
Foldet tagkort
Jeg har lavet to stk. foldet tagkort m/indsat gavekort. Begge er tiltænkt de nybagte forældre, som på ét eller andet tidspunkt kunne bruge 'en hyggelig aften uden børn'.
Jeg har brugt sættet med tags fra Sizzix Framelits serien (str. 2. og 3. største die er anvendt).
Den forreste (lyse) tag er foldet 10½cm fra bunden og lagt 1mm indenfor rammen af die'en. På dén måde er 'flappen' på begge tags lavet. Fronten er dekoreret med samme papir som baggrundstag'en, dog er det skåret ½cm mindre i både højde og bredde, så der er en fin afstand til kanten.
Cirklen i genbrugskarton er punchet ud med 1½cm-punch.
Kanterne på det mønstrede papir samt genbrugskarton er sværtet med 'Frayed burlap'.
Til drengeforældrene
Drenge 'kondi-ræsere' med præg fra Marianne Design.
De er købt hos Heidis Kreative Hule, og du finder dem lige hér :o).
Det fine præg er tydligere at se hér.
Indeni er 'bundle of Joy' stemplet på label fra Crafts-Too.
På højre side har jeg printet og skåret et gavekort (H5,4xB8,6cm) samt skåret et par passende slidser, som kortet kan stikkes fast i.
'bundle of Joy'
Gavekortet
Til pigeforældrene
Søde 'tulle-sko' er ligeledes fra Marianne Design
og købt hos Heidis Kreative Hule, og du finder dem lige hér :o).
Der følger små 'knapper' med denne die. Men jeg har i stedet for valgt at
bruge en mini-mini punch med blomstermotiv.
'Welcome to the World' er stemplet på label fra Die-Namics.
Den lille fra sættet er brugt.
Hér (ovenfor) er tagkortene dekoreret med udstansninger til babyer/små børn.
Men man kunne fint skifte disse ud med stempeltryk med bl.a. disse friske piger (herunder) og bruge som konfirmationstelegrammer. Kortene er lavet på tidligere tidspunkt til min egen blog, men jeg er helt pjattet med de glade motiver, så de 'fortjener' at blive fremhævet endnu engang ;o).
Med ønsket om en rigtig dejlig tirsdag.
Vi ses igen på lørdag.
Kærlig hilsen Anette
Etiketter:
Crafts-Too,
Die-Namics,
Distress Ink,
DT Anette,
Gaveidé,
Gavekort,
Joy,
marianne design,
Punch,
Tag,
Tagkort
Abonner på:
Opslag (Atom)








