lørdag den 23. august 2014

CAS kort - næsten masseproduktion

Jeg har igen i dag lavet kort. Og denne gang er det igen blevet nogle meget simple CAS-kort (Clean And Simple).
Det første kort er til en ven, som er kommet til skade her i sommer og som trænger til lidt opmuntring.

Jeg har farvelagt magnolia stemplet med Promarkere skåret papiret til og punchet i hjørnerne. "Stemplet" er lavet på min Cameo, og punchet ud med en cirkel punch, som du kan finde HER. Baggrunden på tekststemplet er lavet med en scalloped cirkel punch fra Stampin Up, som man også kan købe hos Heidi. I hjørnerne af motivet har jeg sat nogle små rhinsten.


De næste kort er næsten masseproduktion - men dog ikke helt alligevel. Jeg er startet med samme baggrundspapir, som jeg brugte til det første kort ... når man skærer ud, bliver der jo til 4 kort ud af et ark papir :-)
Dernæst har jeg i rødt karton punchet en bort med en kant punch (du kan se den sidst i dette indlæg). Bunden af borten har jeg sat fast med almindeligt dobbeltklæbende tape, men for at fremhæve motivet i overkanten, har jeg sat mini-3D-puder på plet-vis i motivet. samtidig har jeg sat små rhinsten på lysene på kagerne, og 3 halvperler i nederste højre hjørne. Hvert kort har til sidst fået en topper med et tekst-stempel på. Stemplerne har jeg scannet ind på computeren, så jeg kan printe dem i den størrelse jeg ønsker - og så kan jeg også sørge for at teksten står skarpt.






Fortsat god weekend :-)


2 kommentarer: