lørdag den 19. juli 2014

Opbevaring i cd-lommer

Igen i dag vil jeg vise noget andet end kort.
Synes nogle gange det kan være svært at finde på en god måde at opbevare vore scrapting.
Men har nu fundet en løsning, der passer mig.

Jeg bruger cd-lommer i plastic med lukke-klap. Har købt dem ved en kontor- og papirforhandler.

Jeg kommer mine udstandsninger i lommerne, så har jeg jo  noget hurtig pynt til mine kort.

 

Jeg har alle lommerne i en cd-kasse fra Ikea og de er nemme at bladre i.
 
 
 
Mine dies har jeg opbevaret på samme måde. Har dog sat magnetplade i som de kan sidde fast på.
 
 
 
Det samme gælder mine stempler, der har jeg stemplet og skrevet stemplets navn på et stykke karton, som jeg har lamineret, og derpå har jeg mit stempel og i lommen. De er også i en cd-kasse.
 




Håber dette gav lidt inspiration til opbevaring. Ved jo at der nogle gange skal flere forsøg til at finde det rigtige for dig. Men dette fungerer rigtig fint for mig. Jeg har købt små cd-tasker i Ikea og taget lommerne ud inden i og så er mine egne cd-lommer lige til at putte i og tage med.



Rigtig god lørdag til jer alle og god sommer.
 
 





mandag den 14. juli 2014

Distress ink

Jeg har idag lyst til at vis hvordan jeg har oversigt over mine distress ink.
Når jeg skal sværte eller male med mine distress ink, synes jeg nogen gange, det kan være svært ud fra etiketten at se hvilke farver, der passer sammen.
Derfor lavede jeg disse farvepalletter.


 
Så kan jeg tage de farver frem som jeg vil prøve om de passer sammen.
 

Jeg har stemplet et blomster motiv på noget akvarelpapir og malet med mine distresse ink fra flasken, så jeg kan se hvordan de ser ud med meget farve og lidt farve i penslen. rugt en Og skrevet navnet på farven også. Jeg har brugt en die fra Spellbinders så de er ens i størrelsen, derefter har jeg lamineret dem.Der er lavet et lille hul i øverste højre hjørne, som skal bruges når jeg samler farvepalletten.
For at kunne se hvordan farverne ser ud ved stempling og sværtning, har jeg skåret kraftig karton ud og kommet malertape på skrå inden jeg stemplede og sværtede. Derefter har jeg skrevet navnet på farven på, lamineret og lavet hul i hjørnet.



Til sidst har jeg samlet dem med en kæde, men du kan jo bruge hvad som helst til at samle dem med. Det er et stort arbejde, men synes at jeg har større overblik over mine farver.
Min ide er at jeg vil fortsætte med at lave flere teknikker med mine distress ink og sætte dem sammen med dem jeg allerede har lavet.

På et tidspunkt víl jeg lave et farvekort med mine Copic-tusser, har set noget som jeg syntes kunne bruge. Men mere om det en anden gang.

Håber du fik inspiration og vil prøve at lave et farvekort.


lørdag den 12. juli 2014

Fashion girls

 
Det er sommerferietid for de fleste. Og sommerferietid er ofte også lig med ren afslapning og dermed (for mange) lig med en masse dejlig ferielæsning. Jeg har derfor lavet et par bogmærker til 'de unges' ferielæsning, hvor jeg bl.a. har brugt 'Fashion Girl' stemplerne fra Joy (med hårbånd og blomster samt med stribet shoppingtaske) og de nye mini Distress Inks fra Tim Holtz.
- Jeg synes, de små mini's har en god størrelse, når der er nogle farver, man gerne lige vil ha' prøvet af, men som man er usikker på at få brugt i den sædvanlige størrelse.

Fremgangsmåde:
Baggrunden til de to bogmærker er lavet på samme måde.

Jeg har på et stykke offwhite karton sværtet med hhv. 'Mustard seed', Spiced marmelade' og 'Peacock feathers' på bogmærket til venstre. På bogmærket til højre er det hhv. 'Mustard seed', 'Spiced marmelade' og 'Picked raspberry'.

Farverne er påført og blendet ind i hinanden med 'Ink blending tool'.

Derefter har jeg dyppet fingrerne i en kop med vand og med fingrerne strintet lidt vand på sværten. Efterfølgende har jeg tørret overfladen med varmepistol. Når kartonen er tør, er der dannet nogle fine og helt tilfældige skjolder.

'Fashion girl'-motiverne er stemplet med sort sværte.

Når sværten er helt tør er bogmærkerne blevet plastiklamineret og skåret ud med oval dies (den største fra sættet er anvendt). Da die'en skal igennem både en lamineringslomme OG karton, har jeg med fordel anvendt metalpladen fra Cheery Lynn (udstansningen skulle dog alligevel hjælpes forsigtigt ud af die'en for ikke at rykke lamineringen af).

Endeligt et par huller med hultangen, lidt neonsnor og et par halvtunge porcelænsperler...Voila!
Et par bogmærker er klar til ferielæsningen ;o).






 
Og nu, hvor jeg alligevel er i 'det unge hjørne', har jeg også lavet et andet forslag til, hvordan Fashion girl-stemplerne kan anvendes. Nemlig som motiv i en ramme til de unge pigers værelse. Min datter på 12 år synes ihvertfald, det så meget 'cool' ud...som hun sagde ;o).
 
Idéen kunne evt. anvendes om et alternativ til et telegram eller fødselsdagskort med penge, hvor der på bagsiden kunne klæbes en kuvert med en lille hilsen i. Det vil i hvertfald tage sig helt anderledes ud på et gavebord end de sædvanlige 'flade' kuverter med penge i ;o).
 
 
Hér er det en 3cm tyk ramme til billedestørrelse H18xB13cm, der er anvendt.
Motivet er stemplet på karton i størrelse H13½xB8,30cm.
Efterfølgende monteret på neonfarvet karton i størrelse H14½xB9,30cm.
Endeligt monteret på sort karton i paspartout'en. Det hele er monteret med dobbeltklæbende tape.



 
Det var alt fra mig i denne omgang - Jeg glæder mig, til vi ses igen om ca. 8 uger!
Indtil da vil jeg ønske alle læsere en skøn og dejlig sommer.
 
De kærligste hilsner, Anette

tirsdag den 8. juli 2014

Trekantede gaveæsker

 
Halløj i sommervarmen! Så er det atter blevet min tur til at blogge, og jeg har denne gang lavet nogle trekantede æsker i forskellige størrelser og med forskellig dekoration.
 
Fremgangsmåden er den samme og de justeres let op eller ned i størrelse efter behov.
 
Modellen for dem alle ser ud som herunder.
 
 
Modellen på billedet ovenfor er 1 stk. A4 papir, der er skåret på den lange led i 9 cm's bredde (H14½xB9cm - foldet mål).
 
Fremgangsmåde: 
  1. Buk top og bund mod hinanden, så der dannes en fold på midten.
  2. Scor to linier fra midten af hhv. top og bund ned mod den fold, der lige før blev lavet på midten.
  3. Lav huller som vist på billedet.
  4. Du kan også dekorere selve æsken med mønstret papir (også som vist på billedet). Målene er i dette tilfælde H14xB8½cm. Altså ½cm mindre i hhv. højde og bredde end selve æskens mål.
 Den prikkede æske med lagkage og lykønskning herunder er lavet efter disse mål.
 
 
Den er bundet sammen i toppen med noget rød/hvid twine.
Lagkage og lykønskning er fra endnu et af Sizzix' lækre framelits w/stamps set.



 
Den lille æske (H10½x7cm) er holdt sammen med noget lækkert satinbånd, der er klippet 'i split' i enderne. I stedet for en knude, er båndet holdt sammen med en fin keramikperle. Du finder en masse lækkert bånd lige hér. Den lille tag er lavet med stempel og punch fra Stampin' Up.
 



 
Den lille 'tykke' æske måler H10½xB10½cm.
Den er lukket med noget tyndt satinbånd og pyntet på forsiden med doily fra Cheery Lynn.
En masse andre lækre doilies finder du hér.
 

 
 
Denne æske er anvendt som et æskekort, hvor jeg har stemplet en lille hilsen indeni. Stemplet er bare ét blandt rigtig mange skønne stempler i shoppen. Du finder det viste lige hér.

 
 
Mulighederne med æskerne er flere: De kan bl.a. bruges som en lidt mere spændende indpakning end den 'sædvanlige' konvolut, når børnene skal have penge med til børnefødselsdage. De har formen som et (stilistisk) juletræ, og ville pynte på grene i noget lækkert karton (evt. med pebernødder i).
De vil også kunne bruges som bordkort til fest (med plads til pastiller o. lign., som ofte kommes i). Endelig kunne de bruges som 'rispose-pynt' til bryllupper. Dér kunne jeg forestille mig, de ville være flotte i noget vellum og fint organzabånd.
 
Det var alt for denne gang - jeg glæder mig til på lørdag, hvor jeg blogger her igen.

Med ønsket om en rigtig dejlig tirsdag.
Kærlig hilsen Anette
 

lørdag den 5. juli 2014

Bryllups kort.

Bryllups kort. 
Jeg har prøvet at lave et bryllups kort 
uden alt for meget pynt. 
(Det er lidt svært)


Jeg har brugt en embrossing folder fra
Crafts-too  "bringing"
Jeg har delt papiret op i to.
For hele stykket kan ikke være i
embrossing folderen.


Her har jeg standset 2 stk ud
med en die fra Joy.
Swirl border hedder den.


Har skåret et  stykke på 3.5 x 14 cm
Hvor jeg har sat en borde på hver side.


Jeg har brugt ringen fra sættet
Oval leaf frame fra Joy
hvori jeg har stemplet bryllup.


Tithonia flourist fra Memory box
som jeg har delt .

Jeg har pyntet med købte blomster
For en gangs skyld. Der sneg sig lige 2 stk
hjemme lavet roser med også.
De er lavet med die fra Marianne design
LR0256.  Ringen er også lavet med
en Marianne design die LR0238


tirsdag den 1. juli 2014

Jubilæums kort.

Så blev det min tur igen. 
Denne gang vil jeg vise jer et kort som jeg har lavet
til min svigerinde. 
Hun har 40 års jubilæum. 
Det er ret godt gået, af en pige på  knap 58 år.


Selve kortet måler 21x10.5 cm
Jeg har krattet og sværtet.


Jeg har brugt 
Martha Stewart punch til borden


Her har jeg brugt en die fra 
Cheery Lynn. FRM144
chicken wire frame


Igen en Cheery Lynn die.
Doily dies . DLFrench pastry 
Som jeg har halveret. 


Et stykke blonde og en smal strimmel
i grøn karton. 


Her har jeg sat 2 stykker papir på 
Ind imellem har jeg lagt en udstandsning
fra Die-namics. Dizzy doily duo


Det er en gren fra Memory box
som hedder Fresh foliage.
stylter Nr.  98502


Så kom turen til 
Blomsterne og pynten


Det er de her dies jeg har brugt til
resten af kortet. 
Bogstaverne er fra Joy.
6003/0141 og 6002/0139 
Jeg ved faktisk ikke hvad de dies hedder med tal på.
Roserne er fra Marianne design  LR0256
De andre blomster er fra Joy.  6002/0157.
Så er der Miniaturer rose B152 fra Cheery Lynn. 
Også fra Cheery Lynn. Dandelions set of 2.   B453
De sidste to er fra Joy 6003/0026 og 6002/0264
Ved en fejl fik jeg IGEN lagt  den dies med bladene på, den fra Memory box.