lørdag den 14. marts 2015

Nemme hjemmelavede blomster der ligner en million

Jeg vil i dag vise jer hvordan man nemt og hurtigt
 kan lave de flotteste blomster med en punch som mange har på lager.

Her ser i de punches som jeg har brugt til mine blomster
Den viste punch hedder Daisy punch
Men har man en die som ligner
f.eks. fra Cheery Lynn kan denne også bruges. 

Der punches tre blomster af hver størrelse

Jeg har her valgt at bruge creme farvet karton
og så selv farve blomsterne lidt med Distress Ink
Her har jeg brugt ”BrushedCorduroy"
Men alle farver kan bruges,
Det afhænger bare af det projekt,
hvor man ønsker at bruge blomsterne til.

Her kan I se hvor meget af hver blomst jeg har valgt at farve. 
Man kan altså også sagtens bare bruge farvetkarton eller designpapir
Det er kun fantasien der sætter grænser.

På billedet har jeg vist lidt af det værktøj,
som jeg har brugt til at lave disse blomster med. 
Jeg har brugt følgende:
En bonefolder

Efter at jeg har farvet blomsterne,  har jeg brugt min bonefolder 
og foldet hvert enkelt blad lidt sammen på midten
 sådan så siderne kommer lidt opad,
så der kommer lidt mere liv i hvert enkelt blad. 

Derefter har jeg brugt en prægepind
og trykket hver enkelt blomst lidt i midten
sådan så bladene løfter sig op. 
Det er lettest at gøre dette på et blødt underlag
f.eks. en skummåtte af en slags/en gammel musemåtte.

Derefter starter jeg med at samle blomsten med lim.
Hvert enkelt blad sættes forskudt,
sådan så der ikke er nogen mellemrum at se,
så man får en helt tæt blomst.
Til dette formål synes jeg at det er lettest at bruge en pincet.




I midten af blomsten har jeg limet en halvperle fast. 
Det giver lige det sidste finish synes jeg. 

Nogle gange vælger jeg også at give blomsterne lidt glitterlim
Disse fåes i mange forskellige farver i Heidis shop.

Her kan I se et kort som jeg har lavet efter en skitse jeg har fundet på Pinterest, 
hvor jeg har brugt blomsten jeg har lavet.

Her kan I se et andet kort hvor jeg har brugt en tilsvarende blomst
 som jeg har lavet og sværtet med grå Distress Ink.
Det skønne motiv er fra Joy! Crafts - Everyday - Paper & Pictures.

Det var det for mig denne gang. 
Mange tusinde tak for at I kiggede med, 
jeg håber at jeg har kunnet være med til at give jer lidt inspiration.

De kærligste hilsner fra Jette Christina Hansen

3 kommentarer:

  1. Det sidste kort er bare så skønt ..
    Tak for tutten ...

    SvarSlet
  2. sikke en dejlig nem måde at lave blomster på og kortene er super fine :0)

    SvarSlet
  3. Smukke blomster og smukke kort.

    SvarSlet