lørdag den 27. december 2014

Happy New Year!

 
Så lakker 2014 mod enden og et nyt år venter lige om hjørnet.
I dén anledning synes jeg, det var oplagt at lave et nytårskort med champagneglas, bobler 'og det hele'.


Kortet er et foldet A4 monteret med sort karton. Boblerne er stanset ud med én af Memory Box's lækre dies. Champagneglassene er fra Marianne Design (plejer at være i shoppen, men er p.t. udsolgt)og er brugbar til enhver festlig anledning. 'Happy New Year' er printet på samme karton som selve kortet og stanset ud med die fra et lækkert stempel + die sæt fra Sizzix. For at sikre, at die'en ikke skrider ifht. teksten, når den kører igennem Big Shot'en, har jeg også brugt Magnetic Platform fra Sizzix. En luksusting, jeg har været så heldig at få af min mand, og som jeg er super glad for (altså både magnetdimsen OG min mand er jeg glad for ;o). Hvis nogle kan li' skrifttypen hedder den Nueva Std (30 pkt). Teksten er løftet en anelse fra selve kortet med skumpuder. Endelig har jeg drysset lidt halvperler på som ekstra bobler.
- Ja, jeg ved det godt...Jeg ER glad for halvperler - synes, de giver lidt effekt til et ellers 'fladt' kort.

Herunder lidt billeder af kortet.








Med ønsket om et rigtig godt og lykkebringende nytår.
Jeg glæder mig til at vise flere ting i 2015.
Tak for alle de positive kommentarer, I har været søde at skrive i 2014. Det er så dejligt motiverende at læse ;o).

De kærligste hilsner, Anette

2 kommentarer:

  1. Fedt nytårs kort.
    Det giver en flot effekt med dine halvperler. ;0)
    Så bliv du bare ved med det ;0)
    Knus

    SvarSlet