tirsdag den 18. marts 2014

Posekort med forårsstemning


Foråret er allerede godt på vej, og det har derfor helt naturligt været temaet for mig i dagens indlæg.

Selvom jeg er godt gift (! ;o)), så er forår for mig også lig med bl.a. 'forelskelse', 'kærlighed', 'romantik', 'lyse dage', 'lyse farver', 'påske', 'have-hygge', 'sommerblomster' osv.

Jeg har lavet to posekort til hver sin underkategori af 'forår'. Det store kort er lavet som en venlig og sød forårshilsen til blomster-/haveelskeren, da jeg nemlig har kommet en pose blomsterfrø indeni, som skal såes ila marts/april måned. Selve hilsnen kan skrives på bagsiden af posekortet.
 
 
 
Ovalen er lavet med die fra Spellbinders. Stemplet er fra Marianne Design og er blevet embosset med klar pulver og varmepistol. Guldfjerene er fra Joy. Netop når denne die fra Joy køres igennem, kan jeg anbefale også at bruge denne metalplade fra Cherry Lynn. For det første skæres motivet meget lettere ordentligt ud og for det andet sikrer den, at det præg, som også er, bliver væsentligt mere detaljeret.
 

Borten er lavet med border punch fra Martha Stewart. Endeligt pyntet med små halvperler fra denne lækre sortimentsæske.


Det lille posekort er lavet som en hilsen til det forelskede par, der måske lige har inviteret til bryllup og som man skriver en hilsen til for at sige tak for invitationen og fortæller, at man glæder sig til at komme. Hyggeligt for dem at have en hilsen til deres scrapbog.
 

Med et andet farvevalg end mit (bare holdt i creme eller hvid satinstribet) kunne kortet måske ligefrem anvendes som invitation?



'LOVE' og ringene er fra Marianne Design. De to doilies er fra Die-Namics. Igen har border punchen fra Martha Stewart været i brug.


'LOVE' er skåret ud i koralrødt karton. Hele motivet er stemplet med gennemsigtigt sværte og embosset med klart pulver og har fået en tur med varmepistolen. Denne proces er gentaget 3 gange. På denne måde er effekten lidt mere eksklusiv at se på. Og jeg håber, det træder nogenlunde frem på billederne for jer, der kigger med.


Ringene har fået nogle halvperler på fra sortimentsæsken fra tidligere.


Jeg håber, I har kunnet bruge ovenstående som inspiration...Ihvertfald har jeg hygget mig gevaldigt med at lave dem ;o)

Med ønsket om en rigtig dejlig tirsdag.
- Jeg glæder mig, til vi ses igen på lørdag.
Kærlig hilsen Anette

 

4 kommentarer:

  1. Hvor er det lækkert og det oser af romantik.

    SvarSlet
  2. Der er helt vildt flot Anette.
    Jeg er vild med det klare embossing pulver. Det giver en flot effekt.

    SvarSlet
  3. Flot posekort, jeg er også vild med "love" man kan sagtens se du har lagt et arbejde i det. knus morkaren.

    SvarSlet