lørdag den 22. marts 2014

Forårsstemning med doilies



Jeg er stadig stærkt inspireret af det spirende forår, så det fortsætter som tema i mit lørdagsindlæg også ;o).

For længe siden så jeg, at en kreativ sjæl havde brugt de smukke, gamle og kniplede 'mellemlægsservietter' (jeg kan simpelthen ikke komme i tanker om, hvad de rigtigt hedder), som var blevet stivet, og efterfølgende sat på en fin tråd og hængt på en spirende gren. Det var så fint og let. Idéen har jeg forsøgt at overføre vha. de skønne doilies fra Die-Namics.

Doilies'ene er skåret ud i hjemmeprintet karton, som har fået print på begge sider (så er man fri for at sidde og nulre med, at tingene skal passe...og alligevel ikke helt kommer til det ;o)).
Men man kan jo også fint bruge noget af alt det lækre karton, der har mønster på begge sider, eller smukke sider fra gamle bøger og musikhæfter. Lige for tiden er jeg bare bidt af selv at printe, ændre på farver og mønstre.



 

Jeg håber, du er blevet inspireret til at lave dine egne små forårsstemninger derhjemme. I hvertfald af de skønne doilies fra Die-Namics brugt på en lidt alternativ måde denne gang.

Jeg glæder mig, til vi ses igen om nogle uger.

Med ønsket om en skøn, skøn weekend.
Kærlig hilsen Anette

4 kommentarer:

  1. De er bare for søde Anette.
    Det er en rigtig forår bebuder.
    Knus og god weekend.

    SvarSlet
  2. De er rigtig fine Anette - og passer så fint til at byde foråret velkommen :-)

    SvarSlet
  3. Hvor ser det fint ud. :-)

    SvarSlet
  4. Utroligt smukke Anette, bekræfter at sådan en Sizzly skal på ønskelisten:-)

    SvarSlet