lørdag den 7. december 2013

Syet julekort

Det er vist også nu de sidste julekort skal laves, især hvis de skal syes i hånden.
Jeg har lave min egen skabelon til dette kort.
 
Her har du min skabelon, hvis du har lyst til at lave sådanne nogle kort. (sæt billedet ind i word i størrelsen er et A4 ark)



 
Jeg starter med at klippe skabelonen ud og tegne den af på mønstret papir. Derefter limer jeg det mønstrede på ensfarvet karton og klipper det så der er 2-3 mm at se af det farvede karton.. Derefter prikker jeg huller til at sy i.

Så syr jeg delene. Her er brugt guldtråd, men bruger også gerne hvid tråd, sort eller glimmertråd. Alt efter hvad det skal passe til.

 

Dernæst sætter jeg delene sammen på endnu et stykke karton og klipper til så det passer.

 
Nu er det så tid til at pynte, og der er det jo kun fantasien der sætter grænser.

Rigtig god fornøjelse og god weekend.
Mange julehilsner Mie

tirsdag den 3. december 2013

Til og fra kort

Hej Alle

Så er det allerede 3. december, du er måske begyndt at købe julegaver. Når jeg pakker julegaver ind (eller de er det fra butikken) synes jeg det er mere personligt, hvis jeg selv har lavet "til og fra" kort selv.

 
 
 
Jeg bruger Marianne Design die
 som basis og så har jeg klippet en masse rester i 4 kanter der passer til.

 


 
Nogle klipper jeg i trekanter, som bruges til juletræer.

 
Ud over disse har jeg udstandset forskellige figure med punch eller dies.
Jeg bruger en masse af mine rester til det. Gemmer gerne små stykker papir, for at få små ting til mine til og fra kort.
 
Derudover laver jeg små billetter med egen tekst på, synes det giver en god  effekt.

 
Bag på kortet er der stemplet med til og fra stempel
 
 
Håber jeg har inspireret dig til at lave nogle til og fra mærker.




 
Må du få en rigtig god 3. december.
Julehilsner fra Mie
 
 
 
 

lørdag den 30. november 2013

Adventsgaveæske - exploding box


Imorgen er det 1. søndag i advent, så i mit indlæg idag, viser jeg et forslag til en adventsgaveæske.
Adventsgaven er lavet som en æske med udgangspunkt i skabelonen til diverse exploding boxes.
Billeder og skabeloner af diverse exploding boxes finder du bl.a. hér.


I stedet for at skære alle de yderste 4 firkanter af, så æsken udslået danner et kors/kryds/plus, har jeg kun skåret den yderste trekant af samt lavet en slids, så den resterende trekantede flap kunne bukkes om og anvendes som lomme.


 
 
Æskens låg er pyntet med borter lavet med denne border punch.
 
 
Labelen på toppen af æsken samt skrivefeltet indeni og de små tags i hver lomme er lavet med denne skabelon.
 
 
'Glædelig jul' stemplet finder du hér. Sværten er 'Weathered wood'.

 
Det er meningen, at der bag på hver lille tag skal være en lille gave til modtageren. Det kan være en biograftur, en wellness dag, en dejlig aftensmad med kørsel til og fra hjemmet, hjælp med vinduespudsningen/rengøringen/indkøb, eller mange andre søde, sjove og betænksomme gaver, som man ved, vil glæde modtageren.

 
 De søde rensdyr er fra dette kombinerede stempel/skabelon sæt. Halvperlerne er fra denne fantastiske sortimentsæske. Sværten er 'Walnut stain'. Alle kanter på labels, tags og skrivefelt er pyntet med glitterlim. Den anvendte er en gammel sag, men der fås et hav af forskellige og lækre farver lige hér. NB! farven trækker meget lyserød op på billedet. I virkeligheden er den mere iriserende hvid. Kristtjørnen kan erstattes med en lignende model,- eksempelvis denne fine én hér. Båndet er fra gemmerne.
 

 
Den viste æske/exploding box kan naturligvis bruges i mange andre sammenhænge end lige til advent. Jeg synes bare lige, den var så fin med de 4 sider, så der var plads til 4 tags med søde adventsgaver skrevet bag på.
 
Jeg håber, du har kunnet bruge idéen, og ønsker dig og dine en god 1. advent imorgen og en rigtig dejlig og julehyggelig december.
 
Jeg glæder mig, til vi ses igen om nogle uger.
Mange kærlige hilsner, Anette

tirsdag den 26. november 2013

Julekort med krans af 'snekrystaller'


Selvfølgelig skal der vises et par julekort - idag er der jo mindre end en måned til juleaften...Jubiii!
Som jeg tidligere har skrevet i intro'en af mig selv, kan jeg godt li', når noget er 'smart i en fart'. Og det er dagens to kort. Det ene har jeg valgt at lave en DIY til også.

Begge kort er simpelt pyntet: En krans af 'snekrystaller', lidt halvperler samt en sløjfe.

Tag-kortet er lavet med en skabelon, men med alle de lige kanter, er den hurtig selv at lave med følgende mål H16xB8cm. Klip eller skær en snip af begge øverste hjørner og lav et hul i midten foroven (ca. 1cm nede).


Lidt under midten er der stemplet en sød juletekst, som jeg synes, passer så fint til snekrystallerne på kransen. Halvperlerne og sløjfen er fra gemmerne.

 
Kortet herunder har jeg lavet en DIY til. Den finder du lidt længere nede i indlægget.

 
Det færdige kort måler 10,5x10,5cm, og har en fin størrelse til den samme krans af 'snekrystaller', som er anvendt på tag-kortet ovenfor. Eneste pynt er en sløjfe fra gemmerne samt halvperler.
 
Skær et stykke karton i størrelsen H21xB21cm.

Fold på midten.

Drej en kvart omgang og fold igen på midten.

 Vend kortet om og fold spids mod spids, så der dannes en trekant som vist hér.

Nu er alle nødvendige folder lavet.

Brug en lineal eller et falseben og gør alle kanter knivskarpe.

Sådan ser kortet ud, når det ligger fladt.

Og sådan ser det ud, når det står.
Nu venter det bare på at blive pyntet :o).
 
Jeg håber, I kunne bruge DIY'en og selv får lyst at komme igang.
 
Herunder lidt 'stemningsbilleder' af begge kort.
 



 
Med ønsket om en dejlig tirsdag - vi ses igen på lørdag.
Kærlig hilsen Anette

lørdag den 23. november 2013

Et Julekort.

Så er det tid til at vise et julekort.
Jeg har denne gang valgt et i lyse farver.
Papiret og blonden er fra gemmerne.
Vintage billeder finder du her:
Jeg har brugt denne snefnug-die fra Joy Craft:
Blomsten er lavet med die fra Marianne design.
Jeg har brugt kant-punch bag billedet.
Rhinsten finder du her:
Stempler finder du her:
Indeni har jeg brugt Spellbinders.


Jeg håber du har fået lidt inspiration. :-)

tirsdag den 19. november 2013

Et Bryllupskort.

Jeg har denne gang valgt at vise et bryllupskort i røde farver.

Vintage billeder finder du en masse af her:
Hjertet bag billedet er lavet med die fra Cheery Lynn. Du finder en lignede her:
Roserne er lavet med dies fra Die-Namic.
Blonden og knapperne er fra gemmerne.
Stemplerne jeg har brugt finder du her:




lørdag den 16. november 2013

Så er jeg også blevet PL'er

Ja, nu gik den ikke længere - jeg er også hoppet med på PL-vognen :-)

Jeg blev så inspireret af en af mine KKH-veninder's ferie-PL-sider, så jeg indkøbte lommer osv. Og nu er jeg næsten færdig med den første tur.

Billederne er fra en tur til Legoland for MANGE år siden … jeg tror faktisk det er næsten 10 år siden. Billederne har bare ligget på computeren og "samlet støv", og det har jeg faktisk været lidt træt af. Jeg kunne dog også godt se, at jeg aldrig ville blive færdig, hvis jeg skulle scrappe dem alle - og jeg har endnu ikke set lyset med mini-albums :-).

Jeg mangler kun den afsluttende side, som jeg vil lave som et almindeligt LO, så det må I få at se en anden gang.







Kortene med Lego-tekst og -clipart har jeg selv lavet og printet på noget kraftigt papir. Jeg gik faktisk i gang med siderne helt tilbage til convention i begyndelsen af oktober, men jeg har altså ikke haft tid og energi til at afslutte dem før nu.

Jeg undskylder for billed-kvaliteten - skal vist have fundet noget bedre belysning til mine aften-fotograferinger