lørdag den 13. august 2016

Leg med farver, Andy Skinner Stencil & MFT Dies

Jeg har i min sommerferie nydt mange skønne smukke solnedgange,
så de har inspireret mig til at lege med stencils og farver.

Jeg bor så smukt ved vandet her i Sønderborg
og det er med at nyde de smukke sommeraftner
vi jo heldigvis har haft her hen over sommeren.

Jeg har brugt Andy Skinner Mixed Media Stencils
til begge mine kort. 
Til det første kort har jeg brugt Tornado

Til det andet kort har jeg brugt Sunburst

Jeg har taget helt alm. hvide A6. kort
Jeg har foldet kortet så det er i A6 str.

Dernæst har jeg placeret den stencil jeg ville bruge
ovenpå kortets forside som jeg ønskede den.

Jeg har blot fastholdt den med den ene hånd,
du kan også fastgøre den med noget tape.



Jeg har så fundet en farveskala af forskellige distress inks frem
som jeg ønskede min sunburst/tornado skulle have.
Du kan også bruge Memento, jeg synes de små er nemmest at bruge,
hvis du ikke bruger Mini Ink Blending Tool
Jeg tog så lidt af gangen med hver farve 
og arbejdede mig udad på min stencil.



Her de færdige kort efter jeg har kørt rundt med forskellige farver.

Du kan også vælge at tilsætte vand i dine farver og sprøjte med farverne,
det er dog IKKE den teknik jeg har brugt. 
Til dette kan du bruge forskellige små vandforstøvere. bla denne,
som også er god til projekter der skal have splat effekter.
Der er mange muligheder.

Jeg har som ret enkelt pynt valgt at bruge Skyline dies
fra My Favorite Things Die-namics
New York Skyline - MFT-772

Teksten på kortet er også fra MFT



Jeg har holdt det meget enkelt
da jeg synes der er ret meget knald på farverne.
Jeg har brugt lidt glimmerlim/Stickles
til at fremhæve skylinen.
Og der er brugt sort karton til teksten og skylinen.

Der er også her brugt lidt glitterlim/stickles.
Men ellers er det holdt med fokus på sunburst og skyline.

Håber du måske fik lyst til at prøve at lege med lidt andre
materialer end du normalt plejer.
Dette var første gang jeg forsøgte mig med stencils.

Dette billede er taget i vandkanten på stranden
ved Sønderborg Slot en helt alm. tirsdag aften,
hvor yndlings te'en blev indtaget sammen med min gemal.
Det er da balsam for sjælen.

Ønsker dig en forsat dejlig weekend
og håber på endnu flere skønne solnedgange denne sommer.
Hvem ved hvad de kan inspirere dig til at lave i din kreative hule?

Knus Heidi.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar