lørdag den 26. april 2014

Gatefold kort med Rolled Flower

Har leget med et Gatefold kort og det kom der disse kort ud af.
Håber du finder inspiration til at lege med.


Jeg har ikke prøvet at lave denne type kort før.
Men er blevet vild med modellen.
Så den vil der helt sikkert blive lavet mange af fremover.



Som base til begge gatefolds (flapper),
har jeg brugt almindelig A4 karton.

Det øverste Pink gatefold (flap) måler: 21,5cm x 10,5cm
Du skal score den ved 7,5cm.
Det lille stykke design papir der skal sidde foran,
på den del der er scoret på det Pink karton måler 7 x 10,2 cm.
Det store stykke der skal sidde indeni det Pink stykke,
måler 13,3 x 10 cm.

Jeg har brugt >Dette< design ark fra shoppen.
>Dette< design ark har jeg brugt på den anden Gatefold (flap)

Her er der også brugt alm. A4 >karton<
Selve den hvide gatefold (flap) måler: 20,5cm x 7,6cm
Du skal score den ved 10,2cm
De 2 stykker design papir der er brugt til både
udenpå og indeni hvor man kan skrive en hilsen,
De måler hver 9,5 x 7 cm.


Lim derefter delene sammen med dbl. klæbende tape.


Herefter limer du den hvide Gatefold,
indeni den Pink Gatefold.


Jeg har brugt de samme Design Ark til begge kort.
Jeg har bare brugt for/bagsiden omvendt på dem.
Designarket med hjerter og tern finder du >Her<
Designarket der er brugt indeni med prikkerne finder du >Her<

 Jeg har stemplet på forsiden af kortet
med >dette< stempel.
Der er pyntet med >halvperler<


Blomsterne er lavet med denne die fra Die-Namics.
Rolled Flower.
Det var første gang jeg skulle prøve at lave denne type blomster.


De er utrolig nemme at lave.
Når man har kørt karton'et igennem Big Shot'en med die'en,
tager man en quilling pind eller en spids genstand
 man kan holde den udstansede blomst fast med.
Start udefra og rul så indad.
Når du når helt ind er der en lidt større flap,
som du,når du har sluppet emnet, kan komme lim eller en glue-dot på.
Så er der hold på din Rolled Flower.


Håber du har fået lyst til at lege med.
Tak fordi du kiggede forbi.

Knus Heidi.


2 kommentarer:

  1. Super søde kort og rigtig god DIY - tak for den :o).
    Ønsker dig en rigtig dejlig weekend med masser af sol på.
    Kh. Anette

    SvarSlet
  2. Super sødt kort!!:)

    SvarSlet