tirsdag den 20. januar 2015

Simpelt fødselsdags kort

Denne gang bliver det til et simpelt fødselsdags kort.

Materialer:
En kortbase i mønstet karton
Hvidt karton
Ballon stempel
Clear Stamps HANDWRITTEN BORDERS
2 farvede stempelsværter
Sort stempelsværte
3D puder


Alle materialer


Jeg startede med at stemple ballonen i 2 fatver. Derefter stemplede jeg happy birthday som den ene ballons snor - den anden ballons snor blev enden af happy birthday stemplet - håber der kan forståes hvad jeg mener.
Dette kan også skrives i hånden.


På indersiden af kortbasen klistrede jeg noget hvidt karton på - så det er muligt at skrive i det :)


På stykket med ballonner og tekst puttede jeg 3D puder/tape på og satte det på kortbasen.


Endnu et dejligt simpelt CAS kort. ELSKER DEM!!!

lørdag den 17. januar 2015

Kort med en lille overraskelse

Jeg elsker at overraske folk,
og kan derfor godt lide at lave kort med små overraskelser.
 Det kort jeg vil vise jer har indbygget en lille gave (et bogmærke). 
Jeg har fået ideen til dette kort fra et kort,
jeg har set i en af mine bøger og har prøvet at efterligne lidt.

Jeg vil via de næste billeder forsøge at guide jer til hvordan man laver dette kort.

Jeg har her fundet det karton, glitterpapir og mønsterpapir frem som jeg ønsker at bruge.
Jeg er lidt forelsket i lag på lag teknikken.
Så derfor har jeg her valgt at bruge karton, glitterpapir og mønsterpapir som base. 
Mit basekort måler 14,5 cm x 29 cm, her har jeg allerede foldet det på midten. 
Glitterpapiret er skåret i målene 14 cm x 14 cm og mønsterpapiret i 13,5 cm x 13,5 cm. 


Foran på kortet skal der, 
som I kan se på det færdige resultat sidde en lille lomme til bogmærket.
Også her har jeg brugt tre lag.
Karton'et måler 6 cm x 12 cm, 
Glitterpapir 5,5 cm x 11,5 cm 
og mønsterpapiret 5 cm x 11 cm. 
Mønsterpapiret både på kortet og på lommen,
har jeg valgt at sværte i kanten med
Distress Ink, Aged Mahogany.

Fronten af kortet har jeg valgt at pynte med et lille blomsterbillede.
Dette billede er en Dixi Craft Toppers,
som jeg har skåret ud med en Spellbinder die.
Derud over har jeg prøvet,
at finde lidt materialer frem til en lille blomster- sammensætning. 
Ikke et af mine stærke områder, 
men noget jeg gerne vil blive meget bedre til og derfor øver mig lidt i J.


Jeg har også skåret et par CherryLynn doilys ud i det samme karton som kortet er lavet i. 
Det skal dog lige siges at jeg ikke fik brugt al den pynt I kan se på billedet J.
 På dette billede har jeg samlet lagene til kortet og lommen.


På dette billede vil jeg lige vise jer,
at lommen skal uden på kortet med tynd dobbeltklæbende tape.
Som skal sættes på aller yderst ved kanten på tre kanter dog IKKE for oven J


Her er kortet samlet med lomme,
den store doily og blomster billedet. 
Jeg er nu klar til at pynte kortet J.


Her ser i kortet pyntet. 
Nu mangler jeg sådan set kun at lave bogmærket.


Jeg har valgt at køre videre med mine tre lag.
Men man kan sagtens vælge at gøre det på en anden måde. 
Man skal bare være opmærksom på at det ikke bliver for tykt,
så det ikke kan komme ned i lommen.

Karton'et til bogmærket måler 4,5 cm x 12 cm,
Glitterpapiret måler 4 cm x 11,5 cm 
og mønsterpapiret  måler 3,5 cm x 11 cm
(som også er sværtet i kanten med Distress Ink Aged Mahogany).
Alle delene er sat sammen med dobbeltklæbende tape.
Man kunne sagtens stemple et eller andet sødt citat på mønsterpapiret på forsiden. 
Jeg valgte at pynte mit med en lille mini doily fra Cherry Lynn.


Her kan I se det samlede bogmærke ved siden af kortet.

Mit endelige kort med bogmærket kom til at se sådan ud.

Alle materialer eller tilsvarende materialer finder I i Heidis fantastiske shop.

 Jeg håber at I kan lide det og at denne lille tut var til at forstå. 
Kig med i næste uge igen hvis I har lyst.

God weekend. 
De kærligste hilsner fra Jette Christina Hansen

tirsdag den 13. januar 2015

Punch Art Jungle Dyr

Jeg var så heldig at jeg til jul fik rigtig mange lækre cirkel og oval punches.
I kan måske nok forestille jer at jeg fik julelys i mine øjne.
Jeg måtte jo straks i gang med at finde på nye punch art dyr.


 Vil jeg vise jer mine første dyr med de nye (og mine gamle punches).  

Jeg har fundet et tegneserie billede på Pinterest
og jeg har prøvet at efterligne dyrene.


Efter at jeg havde lavet disse jungle dyr, tænkte jeg, 
at jeg da vist havde nogle papirer med dyreprint et sted.
Da jeg fik papirerne i hånden kom ideen til kortene helt af sig selv.
Det kender I sikkert :). 
På de næste billeder kan I se de kort jeg fik lavet.







Til kortene har jeg brugt:
- Papir med dyreprint
- Halvperler fra gemmerne
- Stempel (Hip Hip Hurra)
Alle ovenstående materialer finder I i Heidis fantastiske shop.



Jeg håber at I synes om kortene.
Og at jeg kunne være med til at inspirerer jer,
til at lave nogle sjove fødselsdagskort til børn.

Tak fordi I kiggede med. 
På lørdag blogger jeg igen med et romantisk kort med en lille overraskelse, 
kig forbi hvis du har lyst.

De kærligste hilsner fra Jette Christina Hansen


lørdag den 10. januar 2015

Et blomsterkort



Jeg vil vise et blomster kort.


Materialer :

                                Hvidt og brunt karton
                                Kork
                                Stempel fra Marianne Design
                                Sort sværte fra Memento
                                Embossing folder




 Jeg folder et stykke hvidt  karton på 27 x 13,5 cm og sætter et stykke brunt karton 13,5 x 13,5 cm på med dobbelt klæbende tape.


Jeg skærer et stykke hvidt karton på 13 x 13 cm og ligger den i embossing folderen som køres gennem e - bosseren. 


Kartonet sættes på det brune karton.


Jeg skærer et stykke brunt karton på 6,5 x 12,5 cm og sætter det på kortet med dobbelt klæbende tape. Et stykke kork skæres 6 x 12 cm og sættes på det brune karton med skum puder.

 


Jeg standser 3 hvide og 3 brune blomster ud med en Memory box die.


Blomsterne limes lidt sammen to og to, en af hver farve.


Blomsterne sættes på korkstykket med skum puder.


 Jeg stempler en tekst med et stempel fra Marianne Design på hvidt karton på 6 x 5 cm og sætter det på kortet.


Jeg pynter kortet med halvperler og kork hjerter som jeg har standset ud.


Hilsen Dagny :)






tirsdag den 6. januar 2015

Farvel & Goddag

Der sker lidt udskiftning i Team Huleboer.


Vi siger farvel og TUSIND tak for alle de lækre indlæg til Christina Ipsen.

Håber du får tid til rigtig at nyde dine skønne prinsesser <3 <3
Og ikke mindst at I snart alle bliver fri for sygdom.


Vi siger i stedet goddag til Dagny Trolle.

Mange af Jer har sikkert set hendes super skønne kort på Facebook.
Vi GLÆDER os over at have Dagny med på Teamet.

Håber I tager godt imod hende.

Du kan her læse Dagny's præsentation.



Jeg hedder Dagny Trolle og jeg bor i Esbjerg, er gift og har to voksne sønner. 
Jeg har altid været kreativ og jeg elsker det.
Jeg har lavet mange forskellige ting f.eks tasker af kaffeposer, salt dejs figurer og strikket. 
Nu bruger jeg rigtig meget tid på at lave kort.
Jeg håber i kan bruge det jeg viser til inspiration.

Spejl kort


Spejl kort kan laves med forskellige motiver og giver flotte afspejlinger.


Der skal bruges Stampin Up stempler Wetlands, memento sværter, tus eller farveblyanter, hvid/grøn karton, lidt snor og et stykke klart kraftigt plastik.


Motiverne stemples på et stykke karton 9,5 cm x 14,5 cm.


Farverne sværtes på.


Gåsen stemples på et stykke klart kraftig plastik og vendes over på kortet på hovedet så billedet bliver spejl vendt.


Siv stemples på samme måde.


En gås stemples på hvidt karton, klippes ud og farves med tus eller farveblyanter.


Gåsen sættes på den stemplede gås med dobbelt klæbende skumpuder.


Lidt snor sættes på.


Kartonet monteres på et kort.

Hilsen Dagny :)










lørdag den 3. januar 2015

Kjoledie

Jeg tænker tit på om, jeg får brugt alle de dies, som jeg mener, jeg ikke kan undvære :)
Mon ikke der er flere, der har det som jeg, altså bliver forelsket og må bare have den die og så ikke får den brugt så meget, som man troede.

Denne gang viser jeg ikke et kort eller tut. Jeg har tænkt at jeg vil prøve at lave ting klar, så hvis jeg skal bruge et hurtigt kort. Og då brugt mine udskæringer og mine karton rester.

Her er det en Tim Holtz die jeg har haft  nogle år, og tænkte at jeg ville prøve at kobinere udskæringerne, stickers (som også bare lå) og blonder.


Jeg har skåret ginen ud i brunt karton og så har jeg skåret den ud igen i blomstret karton og lige rettet den til som kjole og kommet tyl og bånd på.


Her har jeg brugt en stickers som jeg har klistret på en karton rest og klippet til.


Her har jeg igen brugt stickers, kartonrest og tyl


Og her er det stickers, kartonrest og blonder


Og så vil jeg bruge dem på kort, kunne jo bruges til konfirmation.
Håber I fik inspiration til at få brugt, noget af det vi har liggende, og ikke mindst vores rester.