lørdag den 17. december 2016

Stjerne - Godt Nytår.


Så blev det min tur til at lave et indlæg til bloggen og det sidste i 2016.
Jeg vil med dette indlæg ønske Jer alle en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende Nytår.
Jeg har holdt temaet i sort og sølv, da det er mine farver nytårsaften.



Jeg har anvendt den største stjerne fra dette dies sæt, men du kan bruge en hvilken som helst stjernedie, eksempelvis fra die namic. Har lavet 2 hvide.



Her har jeg anvendt stjerne dien fra Marianne design og skåret den med hulmønster i sort karton og den anden er sølv, jeg beklager den dårlige billede kvalitet men ikke let når det er sølv du fotograferer.


Sølvstjerne skal scores og det gøres som vist, dette gøres på alle 5 sider. Har du ikke et score board kan du anvende din skæremaskine.



Her ses hvordan stjernen popper op når alle sider er scoret. 
Når stjernen limes på så kom kun lim på indersiden af de 5 spidser.



Jeg har valgt at pynte mit kort med stjerner og bobler og begge dies er fra Memory Box.


Jeg har anvendt disse stempler fra LeCreaDesign, men du kan anvende lige det stempel som du synes passer. Jeg har stemplet med Archival Ink Jet Black.


Her ses kortet når det er samlet. Jeg har sat de 2 hvide stykker sammen og derefter limet den sorte stjerne på med hulmønster, derefter er flasken klippet ud og limet på midten af sølvstjernen inden den limes på den sorte stjerne. Jeg har så pyntet med en sort og en sølv ranke med stjerne dien. Har til sidst sat en enkelt lille boble die i sølv midt på flasken og til sidst stemplet på de hvide spidser. 


Du kan også sætte en tråd i spidsen af den sorte stjerne og bruge kortet som flaskekort.

1 kommentar:

  1. Virkelig et både flot og fedt kort :D
    Godt nytår til jer alle :D

    SvarSlet