lørdag den 9. april 2016

Herrekort

En af de ting jeg har sværest ved er kort til mænd. 
Det er virkelig en udfordring for mig.
Det er noget jeg virkelig ønsker at blive bedre til, 
så det er noget jeg konstant øver mig i.
Men nu har jeg i hvert fald begivet mig ud i nogle forholdsvis nemme herrekort.

Jeg har lavet tre forskellige kort.

Jeg har brugt disse materialer til det første kort
Marianne Design (LR0198)

Her kan I se hvordan det færdige kort ser ud.
Jeg har valgt at holde det i sorte, grå, sorte og sølv nuancer.

Her kan I se de forskellige lag og pynten 
og jeg vil forklare mål og så videre på de næste par billeder. 
Kortet er et lag på lag kort ,
da jeg synes det giver så fint et udtryk. 

Jeg har under billedet af bilen valgt at lægge to lag. 
Billederne måler 9 x 9 cm 
og under billedet kommer først det røde karton,
 som jeg har skåret i målene 9,5 x 9,5 cm 
og dernæst det sorte karton som måler 10 x 10 cm. 
Jeg har klistret lagene sammen med dobbeltklæbende tape.

Under gitteret (fra Amy Design),
som jeg har skåret ud på min elskede Big Shot,
har jeg igen valgt at bruge rødt karton. 
Dette lag røde karton har jeg skåret på min skæremaskine (Martha Stewart)
i målene 12,5 x 12,5 cm.

Under gitteret og det røde karton,
 har jeg et lag sort karton i målene 13 x 13 cm. 
Dernæst et lag grå karton skåret i målene 13,5 x 13.5 cm. 
Selve basen på kortet har jeg valgt at lave i hvid karton 
og den er skåret i målene 14 x 28 cm 
og derefter foldet på midten sådan at selve basen kommer til at måle 14 x 14 cm. 
Alle lagene er igen klistret sammen med dobbeltklæbende tape

Jeg har valgt at klistre lagene med billedet af bilen
oven på gitteret med dobbeltklæbende tape også. 
På dette billede kan I se at de dele jeg har valgt at pynte kortet med. 
Tandhjulene er klistret fast med lim på kortet 
og bilen fra Marianne Design har jeg valgt at klistre på kortet med skumpuder ,
sådan at den bliver løftet lidt fra kortet.

Nu er kortet færdigt.
Her kan I igen se det færdige kort.

Jeg har valgt at lave to kort mere.
Dette kort har jeg holdt i turkis/grønne, grå og sølv nuancer. 
Som passer med farverne på bilen på billedet. 
Jeg har valgt at bruge de samme dies og billeder som ved første kort.
Jeg har igen brugt lag på lag teknikken. 

Her får I det sidste kort i denne omgang fra mig. 
Her har jeg igen valgt at bruge næsten de samme dies. 
Den super fine lidt vintage agtige racerbil er fra Nellie Snellen 
og den er jeg personligt ret vild med. 

Her kan i se dies og billeder jeg har brugt.

Mange tak fordi I kiggede med her i dag. 
Jeg håber, at jeg har kunne være med til at inspirere jer. 
Alle materialerne til de viste kort finder I i Heidis veludstyrede shop.

De kærligste hilsner fra Jette Christina Petersen


2 kommentarer:

  1. De er alle tre super flotte.
    Jette det kan du ihverfald godt finde ud af. Knus

    SvarSlet