tirsdag den 29. september 2015

De første juleforberedelser - nemt bordkort/servietring


Jeg er så småt startet med at lave juleting og inden længe er de første julekomsammener også i fuld gang. Jeg har derfor valgt at lave et  nemt bordkort/fin servietring, som emmer en smule af jul.

Basen er min sædvanlige råhvide karton skåret i en strimmel (20 cm lang og 2 cm bred) og hæftet med dobbeltklæbende tape.

Selve navne tag'et er stanset ud med die fra dette sæt. Navnet er bare skrevet med tynd sort tusch (den gelpen, jeg har linket til kan være et rigtig fint alternativ). Grangrenen er stanset ud med denne fine die fra IO stamps. Snefnuggene er fra hhv. Memory Box og DoCrafts. Halvperlerne er fra min uundværlige sortimentsæske.

Det hele er blevet mistet med en hjemmegjort blanding af Perfect Pearls (den viste blå-grønne udgave af Perfect Pearls er ikke den anvendte) og vand. Et medie jeg blev introduceret for på en kreaweekend for nogle uger siden. Det giver sådan liiiige det sidste pift, og jeg er ikke i tvivl om, at mange af mine julekort skal have et sprøjt med denne blanding i år ;-).

Det limegrønne og isblå karton er fra restekassen.

Herunder kan du se, hvad jeg har brugt.


Og så lige nogle billeder af den.


 



På billedet herunder er det muligt at fornemme effekten af misten, der er sprøjtet på.


Vi ses igen på lørdag, hvor jeg viser et glad fødselsdagskort.

Med ønsket om en rigtig dejlig tirsdag.
Kærlig hilsen Anette

4 kommentarer: