tirsdag den 16. juni 2015

Kuvertkort

Jeg har denne gang lyst til at vise en simpel måde at lave et kort, der er super sød.

 
Jeg har fundet et billede eller free print paper på nettet
 
lavet dokument i Word med 2 kolonner, og sat billedet (justeret til str. ca 8 x 11 cm) ind i højre kolonne
 
Printet det ud og klippet det til med en cm i bunden og en i siden, og samme bredde som billedet, derefter scoret det langs billedkanten.
 
 
 
Klip hjørnerne af og lim kanterne og fold kortet sammen til en kuvert.
 
 
 
Jeg har klippet et "hul" til at kunne have sløjfen i fra kortet inden i.

 
Jeg har klippet et tag som passer i hullet på kuverten og sat bånd i.

 

 
Og ja så har du et kort færdigt, her er 2 forslag. Rigtig god fornøjelse 
 


lørdag den 13. juni 2015

Bryllupskort


Det er snart denne tid på året, hvor bryllupsfesterne er flest. Jeg har derfor lavet et bryllupskort med guld, perler 'og det hele'.

Udgangspunktet er en kortbase fra dette sæt, hvor jeg har skåret de øverste 7½cm af og dermed ladet 6cm være i bunden.

Fronten er dekoreret med noget guldfarvet perlemorspapir, som måler ½cm mindre i højde og bredde end selve 'flappen' foran. På kortets inderside, er der ligeledes monteret både noget guldfarvet perlemorspapir, der er ½cm mindre i højde og bredde. Det samme er gældende for det råhvide karton, der er monteret ovenpå det guldfarvede perlemorspapir på indersiden.
Fronten er dekoreret med romantisk udstansning lavet med die fra Memory Box. Den viste er ikke i shoppen, men der er så mange andre fine fra Memory Box, der vil kunne bruges.
Fjerene er stanset ud i vellum. Kanterne er sværtet med transparent embossing ink, efterfølgende drysset med guldfarvet embossingpulver og smeltet med varmepistol.
Samme teknik er anvendt på 'Wedding wishes' teksten i øverste højre hjørne på kortets inderside.
Til allersidst er der drysset halvperler over både front og inderside samt bundet noget guldfarvet sytråd på fjerene.

Herunder nogle billeder af kortet, som jeg håber, I har kunnet bruge til inspiration.










Med ønsket om en rigtig dejlig lørdag.
Kærlig hilsen Anette

tirsdag den 9. juni 2015

Et kort uden anledning


Jeg har denne gang lavet et kort 'uden anledning'. Sådan ét, der er rart at have i skuffen.

Kortet er et dobbeltkort og lavet på en base, der foldet måler 13½x13½cm.
Det blå, mønstrede baggrundspapir er fra denne lækre Studio Light blok.

Farveklatterne er lavet med Crused olive og stempler fra Stampin' Up.

 
De udstansede 'bobler' eller 'ringe' er lavet med die fra Memory Box. Farverne på boblerne er lavet med tre forskellige Distress inks, der er blendet på et stykke karton, hvorfra boblerne/ringene er stanset ud efterfølgende. Jeg synes, det har givet en rigtig god effekt på udstansningen, at farverne changerer. Det giver lidt liv.
 

De anvendte farver er Squeezed lemonade, Shabby shutters og Weathered wood.

 
Bannerene er stanset ud i reste-karton med dies fra hhv. Cheery Lynn og Die-Namics/My Favourite Things.
Til sidst er kortet pyntet med guldfarvet sytråd og nogle guld/bronze halvperler fra gemmerne (som jeg forfærdeligt gerne vil have fat i igen).

Herunder lidt flere billeder af kortet.







Jeg håber, I har kunnet bruge kortet som inspiration.

Tak fordi I kiggede med. Vi ses igen på lørdag.
Kærlig hilsen Anette



lørdag den 6. juni 2015

Æble kort


Æble kort. 

Så blev det lørdag, og mit sidste indlæg i denne omgang. 

Jeg vil vise, hvordan man kan blande
glimmerpapir, kork og bølgepap sammen i en større enhed.


Jeg har brugt lidt forskellige rester af mønsteret papir, 
kork, smal riflet bølgepap og rødt glimmerpapir
Kadus karton til kortbasen. 


De dies og punch jeg har brugt: 

1. Crealies - CLCS10.
3. Poppystamps - An Apple a Day, 1114.
4. Die-namics - MFT - 348. Piercede oval stax. 
5. Die-namics - MFT - 567.  Stitched rounded rectangular stax. 
6. Die-namics - Blueprints #9.
7. Mama elephant - 'Smile' script.
8. Ek mini set - Cornelius rounder


Kortbasen i kadus karton. 
10½ x 14,8 cm.
Baggrundskarton i bølgepap.
14,3 x 10 cm


Det meste er blevet sværtet med Distress ink, Walnut stain. 


Et stykke mønsterpapir 
14,3 x 10 cm.
Hvor jeg har rundet de 2 af hjørnerne med hjørnepunch.
Derefter har jeg lavet den buede/bølgede kant med en af dies fra Die-namics 
Blueprints #9 Sættet.



Et stykke mønsterpapir 
6½ x 9 cm som også er blevet sværtet i kanterne. 


Mønsterpapiret her er faktisk bagsiden af det grønne papir. 
Her har jeg stanset ud med Die-namics MFT - 567 


4 små firkanter i kork 
2 x 2½ cm.
Oval i kadus karton 
Æbler i glimmerpapir. 


'Smile' også i glimmerpapir.


Så min yndlings blomst: Rosen.
De næste par billeder viser, hvordan jeg laver den.










Bladene til under rosen.


Så er det hele klar til at blive 
Klisteret/limet sammen. 
Jeg limer ALDRIG, før jeg ved, hvordan det skal være.


Det færdige resultat (og det er limet).


Tusind tak for at du kiggede med. 
Håber du har fået lidt inspiration til nye kreationer.

Med kærlig hilsen
Jette Jensen