lørdag den 4. juni 2016

Studenter kort

Rundt omkring på de forskellige blogge,
er der mange utrolig smukke studenterkort
og nu vil jeg prøve at vise jer min version.

Her ser I det færdige studenter kort. 
Jeg har valgt at holde kortet i rødlige nuancer,
men det kan selvfølgelig varieres alt efter hvad farve huen er J.

Af dies har jeg brugt den utrolig fine studenterhue fra DixiCraft
border dies fra Marianne Design som jeg er helt vild med 
og sidst men ikke mindst blomster dies fra Die-Namics.

Jeg har valgt at holde kortbasen i genbrugskarton.
Der udover har jeg brugt forskellige ark 
fra en af den fine 6 x 6 inch blokke fra Quality Papers 
samt noget råhvidt karton.

Jeg har skåret to lag i råhvidt karton 
med de fine bølgede border dies fra Marianne Design.


Jeg har brugt de hvide lag til at måle op 
hvor jeg skulle skære med border dies’ne på det farvede mønsterpapir. 
Efter at jeg har kørt mønsterarkene gennem min BigShot med border dies’ne 
har jeg klippet det til så det passer med kanten på det hvide karton.



Jeg har sædvanen tro 
klistret lagene sammen med dobbeltklæbende tape.


Så er det tid til at standse den fine studenter hue ud. 
Jeg har brug råhvidt karton, rødt karton, sort karton og en lille smule guldkarton. 
Derefter har jeg samlet studenter huen med lim.

Her ser i pynten jeg har valgt at bruge på mit kort. 
Jeg har standset lidt forskellige blade ud med en die fra Tattered Lace
Jeg har også lavet lidt blomster med den fine blomster die fra DieNamics 
og ellers har jeg brugt nogle flere af mine hjemmelavede blomster. 
Jeg elsker at lave mine blomster selv, det er min helt store passion og terapi J.

Der skal da også være et lille tillykke skilt på mit kort. 
Da jeg endnu ikke er nogen stor ørn til at stemple bruger jeg stadig tekststickers
Jeg har valgt at sværte den hvide del af skiltet med lidt matchende Distress ink.

Jeg synes efterfølgende at kortet manglede lidt bling 
og derfor valgte jeg at lime lidt råhvide halvperler i kanterne af mit kort.

Her ser i igen det færdige kort.

Rigtig god lørdag alle sammen og god fornøjelse. 

Jeg håber at jeg har kunne være med til at inspirere jer lidt. 

De kærligste hilsner fra Jette Christina Petersen 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar