Jeg elsker at finde nye måder at
bruge alle mine punch på. Så I dag vil jeg vise jer en julekugle lavet med
punchede cirkler.
Her ser I det værktøj, som jeg har
brugt:
- - Lim
- - Saks
- - Tang
- - Bonefolder
- - Prikkeværktøj
- - Cirkel punch (denne her er 2½ inch). Den anvendte størrelse er ikke i shoppen, men linket henviser til de andre størrelser, der findes p.t.
Til hver kugle skal du bruge 10 punchede cirkler. Cirklerne har jeg punchet ud i mønsterkarton.
Det er bedst med noget, som er lidt tykkere end papir.
Hver af cirklerne folder jeg
præcist på midten. Jeg bruger min bonefolder til at få en meget skarp foldning.
Her har jeg så foldet alle ti
cirkler.
Så skal vi til at samle kuglen.
Tag den første halvcirkel og vend den som vist på billedet. Kom en lille stribe
flydende lim langs kanten på den første halvcirkel.
Læg den næste halvcirkel oven på
den lim du lige har påført. Det er vigtigt for slutresultatet, at man er helt præcis, når halvcirklerne lægges oven på hinanden. Så fortsætter du bare med at
lime den ene halvcirkel oven på den anden en efter en. Efterhånden begynder
kuglen at danne sig, men du skal lige være opmærksom på at åbne cirklerne op en
gang i mellem, så du ikke ved et uheld er kommet til at klistre det hele sammen
og ikke kan skille det ad til sidst.
Inden kuglen helt limes sammen
skal vi lige have lidt bånd limet i midten, så julekuglen kan hænges op. Jeg har
valgt at bruge noget meget tyndt silkebånd,- men andet kan også sagtens bruges.
Jeg har åbnet kuglen, så jeg
kan lime båndet i ”ryggen”, som vist på de følgende billeder.
Når du skal samle
julekuglen helt, limes de sidste to halvcirkler sammen og kuglen åbnes op.
Her ser I den pynt, jeg har valgt
at bruge på min julekugle. Men det er jo kun fantasien, der sætter grænser her.
For at kuglen kommer til at stå
stabilt, mens jeg limer pynten på, har jeg anvendt et lille snapseglas og placeret
kuglen på det.
Her ser I, hvordan jeg har valgt
at pynte min julekugle.
Jeg håber, at du kunne lide min
julekugle og har fået lidt inspiration. Mange tak fordi du kiggede forbi. Kig
gerne med på lørdag, hvor jeg blogger her på Heidis Kreative Team Huleboer igen.
Jette Christina Petersen
Hvor er den sød og fin! Tror da jeg skal have lavet nogle stykker sammen med min datter...?!! :)
SvarSletRigtig god ide og meget flot.
SvarSletGod jul Joan
super fin ide
SvarSletDe er så fine de kugler!
SvarSletKram, Anette