lørdag den 26. marts 2016

Bogstavkort







Jeg  har valgt at vise et kort lavet af bogstaver, dog har jeg ikke syet kortet denne gang.
Jeg fandt bogstaver på pc'en som jeg syntes om og lavede dem op i den størrelse, som jeg syntes passede til kortets højde.
Klippede ud i farvet karton, derefter limet på en ensfarvet karton og klippet en gang til. Man kan også vælge at sy bogstaverne.



Bogstaverne satte jeg lidt ind over hinanden og limede dem på en sort karton, som jeg klippede til efter bogstavernes facon.



Kortet er blevet pyntet med blomster fra Prima og grene/blade af punch. En sommerfugl fra en die er der også blevet plads til.





Et simpelt kort men alligevel super flot.

Rigtig god fornøjelse og god kreativ weekend til jer.





lørdag den 19. marts 2016

Påskefjer


Påskeferien venter lige om hjørnet, så jeg synes, det var oplagt lige at nå at lave en lille påsketing hér på bloggen. I stedet for de traditionelle påske-ÆG, har jeg tænkt idéen videre og lavet nogle farverige påske-FJER. Farverne er inspireret af de lyse og klare farver, der er forbundet med foråret. Det spættede look er hentet fra det mønster, som findes på nogle af naturens egne æg.

Fjerene er stanset ud med die fra Tim Holtz/Sizzix. Der følger en lækker embossingfolder med. Den har jeg dog undladt at bruge i dette indlæg.

Farverne jeg har anvendt er alle Distress Inks/Distress Spray Stains.


Distress Inks'ene har jeg smurt godt ud på underlaget og har bagefter sprøjtet lidt vand ud over det hele. Derefter har jeg lagt hver enkelt fjer ovenpå og trykket ganske let med nogle fingre på bagsiden af fjerene. Efterfølgende løftet dem forsigtigt op med en pincet og tørret dem varmepistolen. Når alle fjerene har fået samme omgang, er underlaget tørret af. Alle fjer blev lagt op og blev først sprøjtet med 'Tumbled glass' Distress Spray Stain. Endnu engang tørret med varmepistolen. Underlaget tørret af. Så blev fjerene lagt op igen og fik nu nogle sprøjt med 'Candied apple'. En sidste tørring med varmepistolen. Til sidst fik alle kanterne en omgang med 'Mustard seed'.




Inden fjerene blev hængt op på troldgrenene, viklede jeg noget fint og tyndt guldtråd rundt om 'stilken'. Det blev holdt fast med den helt smalle dobbeltklæbende tape. Jeg synes, det giver lidt fint 'pynt' på de meget farverige fjer.


Til sidst blev de alle hængt på troldgrenene med transparent sytråd.


Glasset, som troldgrenene er stillet i, er blevet fyldt med Anton Bergs marcipan/chokoladeæg. Det ser da meget dekorativt ud, ikk' ;-). 



For god ordens skyld til alle jer, der ved, vi har hund (en skøn og madglad Labrador, der hedder Thomas), så er alle æg fjenet umiddelbart efter foto shoot, så vi ikke ødelægger hans mave pga. chokoladen.

Herunder lidt 'stemningsbilleder' af pyntefjerene.




Jeg håber, ovenstående - lidt alternative - påskepynt har givet inspiration til nogle kreative timer ved krea-bordene.

Jeg vil samtidig gerne benytte lejligheden til at takke af for denne gang. Jeg stopper som Team-medlem hér i hulen, hvor jeg har været med lige fra starten for mere end 2 år siden. Jeg har nydt at få lov at muntre mig herinde og jeg har elsket alle jeres søde kommentarer...TAK :-*.

Grunden er, at jeg om ganske kort tid åbner min egen webshop. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt, at jeg fortsætter med at blogge hér i hulen ;-). Jeg vil selvfølgelig stadig være at træffe på min egen blog.

Med ønsket om en rigtig dejlig lørdag.
Kærlig hilsen Anette


lørdag den 12. marts 2016

Konfirmations kort.


Konfirmations kort. 

Ja det er jo tiden hvor de fleste af os 
laver konfirmations kort. 



Det jeg vil vise denne gang, er ikke så meget kortet, men teknik.

Jeg vil vise hvordan man hurtigt og nemt 
kan montere puslespil på kortet.

Dixi craft har lavet en flot puslespil die.
Men det kan blive lidt besværligt at skulle lime hver enkelt brik fast. 
Derfor vil jeg vise hvordan man kan bruge 
dobbelt klæbende tape eller nøjes med at embosse.  
Jeg har brugt Dixi toppers
Article No.  ET0261  
Til at lave puslespillet af..


Den  første måde jeg vil vise, er med dobbelt klæbende tape. 
 Jeg sætter tapen på bagsiden af den toppers jeg har valgt.
Lægger min die på.



Jeg kører den igennem min big shot'en
Jeg har fjernet solo shim , den helt tynde plade i bogen . 
Det gør at den ikke skærer helt igennem. 
Og det gør at det er nemt, at fjerne bagsiden af tapen. 






Den anden måde at lave puslespillet på,
er at man kan nøjes med at embosse puslespillet. 


Det vil sige at man ikke skærer,
men kun kører det igennem med 
gummi stykket og den sorte plade.



For at få den ren i kanterne og for at kunne
bruge brikkerne, er man nød til at skære den i kanterne. 
Det gør man nemt, ved at kun lægge den gennemsigtige skære plade over,
der hvor man vil have det skåret.




Det er nogle af de materialer og dies jeg har brugt. 


Papiret /karton er helt stille og roligt 
afstemt med farverne på de toppers jeg har valgt. 
Så det er puslespillet man får øje på. 

Kort basen måler 10.5 x 29.7 cm
Den røde titte kant måler 10.0 x 14.3 cm
Baggrunds papiret måler 9.5 x 13.8 cm


Kanterne er krattet og sværtet
Baggrunds papiret. 



Derefter har jeg lavet pyntet
Af de her dies. 

Jeg har brugt dies fra : 

1.  Dixi craft. 

2. Nellie Snellen. 

3. Die-namics. 


Den til venstre er den med tape og 
den til højre er den jeg har embosset. 


Jeg håber at i har fået lidt ud af mit indlæg. 

Tak for at du kiggede med. 

Jette Jensen. 




lørdag den 5. marts 2016

Konfirmations Kort ..






Konfirmations - eller til en anden anledning kort ..

Så blev det min tur igen .. og jeg har lavet et kort, som kan bruges til konfirmations kort eller til et fødselsdagskort .. eller et bare fordi kort .. Du skifter bare stemplet ud ..




Materialer:





kortbase 13,5*13,5 cm
Karton
Creative Expressions - Grace
Blade
Nellie Snellem blomster Punch
EK Punch
Lim
Dobbeltklæbende tape
3d puder
Stampendous Clingstamp
Memento ink
Perler - pynt - tråd ..





Skær og lim de 2 layers på kortbasen ..

Stans alle dele ud fra det die sæt .. Creative Expressions - Grace ..
Sæt 3d puder på de steder der skal fremhæves .. alle dele limes på kortbase/layers..

Stans blade ud ..

Punch blomster ud - jeg har brugt 3 blomster fra Nellie Snellen til hver blomst og en flad perle i midten ..
Til den mindre blomst er der brugt 5-6 blomster fra EK Punch og derefter limet sammen omkring en perle ..

Stamp "Årets konfirmand" - eller et andet stamp nede i hjørnet .. Stampendous Clingstamp har flere at vælge imellem ..





Det færdige kort .. - pyntet med små perler som jeg havde i min perleæske .. men der kan bruges mange forskellige ting som pynt ..

Lidt nærbilleder ..






Håber du kan bruge denne lille tut til dit kort ..

Kærlig hilsen
Lone