lørdag den 28. juni 2014

Kort til markedssalg

Jeg har mange gange i årenes løb stødt på scrappere/kortmagere, som har success med at sælge deres kort hos lokale handlende - noget jeg endnu ikke har gjort så meget ved, men nu har et par veninder og jeg besluttet, at vi i en weekend til efteråret vil have en bod på Det Blå Marked i Låsby.

Vi er hver især begyndt at gennemgå vores gemmer for at finde ting vi kan sælge - jeg har blandt andet en masse bøger, som bare står og tager plads. Jeg er noget spændt på, om vi overhovedet kan fylde en bod op, men det får vi se til den tid. Under alle omstændigheder vil jeg da benytte mig af chancen til at prøve at sælge nogle kort.

Det bliver ikke til så meget scrap i øjeblikket, men jeg kan da lave et par kort ind imellem. Jeg er faktisk også ved at have en fyldt klods-kasse med kort, der er klar til salg. I dag sad jeg og surfede lidt på nettet ... nærmere bestemt på pinterest ... og faldt over et sødt kort, som jeg tænkte jeg ville bruge som skitse.

Til kortene har jeg brugt:
- 15 x 15 cm kortbaser inkl. konvolutter.
- Forskelligt mønsterpapir til baggrundspapir.
- Rester af ensfarvet karton i hvid og lilla til at lave die cuts af.
- "Amira Flourish" die'en fra Memory Box.
- et par sider fra en gammel bog
- 2 mm halvperler i mørk grå metallic.
samt lim naturligvis.

Her er kortene så - de er jo næsten ens, men det gør jo heller ikke noget.






Rigtig god weekend til jer alle.

tirsdag den 24. juni 2014

Mit Project Life

Jeg har ikke rigtig være kreativ på det seneste - der har været så mange ting, som har krævet min tid og energi. Men når det endelig bliver til noget kreativt, så arbejder jeg mig støt og roligt igennem mit Project Life bryllupsalbum.

Jeg har valgt at mixe siderne, så der kommer forskellige former af lommer - og størrelser, og ind imellem kommer der også almindelige layouts. Jeg mixer også hjemmeslavede kort med købte kort - det er som mit humør lige er.

Der er ikke den store planlægning i mit arbejde - men mere tale om at jeg føler mig frem og ikke rigtig beslutter mig for kort og udsmykning, før jeg sidder med tingene mellem hænderne.

Her er de sider, som jeg har lavet siden sidst. Undskyld kvaliteten af billederne.





Jeg vil da også lige vise jer nogle billeder af kort jeg har fået i forbindelse med et par swaps på en amerikansk hjemmeside.

Den første hed "Speech Bubbles":

Denne næste hed "Doodling":

Den sidste hed "Silhouette - free theme":

Min deltagelse har inspireret mig til at prøve at stable samme system på benene i Danmark. Læs mere om det her www.projectlife-kortswap.dk

lørdag den 21. juni 2014

Sizzix Framelits Die Set w/Stamps - Word Labels & For the Record 2, Tailored by Echo Park Paper Co.


Jeg ELSKER de framelits die sæt, hvor der er matchende stempler til.
Jeg har denne gang brugt 2 forskellige sæt fra Sizzix.
Det ene sæt er dette Word Labels som er brugt til begge kort.
Sommerfuglen der er brugt er fra sættet




Jeg har brugt dette skønne Design Papir fra min Web shop.
Jeg har brugt en 6" x 6" Chevron embossing folder som du finder her.
Blomsterne kan du se hvordan du laver andets steds her på bloggen.
Det er Jette Christina der har lavet blomster tut'en.
De hvide blade er lavet med Nellie Snellen Floral Punches.
Jeg elsker at bruge disse punches da de giver så meget liv til det man puncher.



Til begge kortene har jeg brugt  Sizzix Framelits Die Set w/Stamps - Word Labels.
Jeg har brugt teksten "you mean the world to me".



På dette kort har jeg  til at lave sommerfuglen brugt dette sæt 
Jeg ELSKER jo sommerfugle, så denne MÅTTE bare med på kortet,
Jeg har tegnet sommerfuglen op med lilla Stickles for at give den endnu mere liv.
Jeg har brugt Fancy Fan embossing folder fra Stampin' Up.
Design papiret er  fraa gemmerne og også fra Stampin' Up.
Der er på begge kort pyntet med halvperler.


Håber du har fundet lidt inspiration til at være lidt kreativ.
Tak fordi du kiggede forbi bloggen.
Knus Heidi.


tirsdag den 17. juni 2014

Irisfoldning Kort med hjemmelavede roser

Vi napper lige endnu et kort med iris foldning.
Det er så længe siden jeg har siddet og hygget mig med det.
Så NU skulle det altså lige være.
Så i forlængelse af Jette's blog indlæg kommer der her lidt mere i samme stil.



Jeg startede med at punche hele vejen rundt med mit Martha Stewart PATP Swirling Lace
 for at få den flotte kant på mit karton, som også er min skabelon til selve irisfodningen.
Derefter skar jeg cirklen ud som jeg havde valgt skulle være dette korts skabelon.
Og satte kartonet forsigtigt fast med tape i hjørnerne på A5 lommen.

Du finder forskellige Punch Around The Page set i shoppen HER

Du kan på denne skabelon se at der er 4 forskellige farver, 
det betyder der skal bruges 4 forskellige farver gavepapir/designpapir.
Man starter ved 1 med en farve, går til 2 med den næste farve, så til 3 med den 3. farve og til 4 med den 4. farve. Så starter man forfra med den første farve ved nummer 5. og sådan kører man hele vejen rundt.


Det ser ret rodet ud på bagsiden, men sådan skal det se ud.
Det vigtigste er at du holder styr på at skifte i den rigtige rækkefølge.


Når du er færdig og når ind til midten er der en lille firkant uden et nummer.
Dette er selve kortets iris.
Her finder du noget holografisk papir,
 der passer sammen med de andre farver der er brugt til dit kort.

Fjern derefter forsigtigt tapen fra skabelonen så du kan tage den af.
Og voila..... så ser det slet ikke så rodet ud længere....


I denne studenter tid er dette kort blevet til en "blå" student.
Jeg har brugt et stempel med teksten Student.
Der er brugt Large Oval samt Scallop Large Punches fra Stampinup,
hvor jeg har stemplet på.

Jeg har lavet nogle hjemmelavede roser til mit kort.
Jeg er gået ud fra Jette Christina's blog indlæg hvor hun viser hvordan du skal gøre.
Jeg har brugt en EK Punch  hvor jeg har punchet 6 blomster ud.
De er quillet godt. 
Selve blomsten i midten,  er en cirkel der bagefter er punchet med en scallop cirkel udenom, 
den er klippet over i 2 og med en quilling pind er den rullet op så den giver indmaden til rosen. 
Den har fået en klat lim så den holder.
Rosen bladene er sat på med en lim klat forskudt 
og jeg har bøjet den med en pincet lidt forskelligt for at give dem liv.
Til sidst er der kommet en halvperle i midten.

Mit færdige kort kom til at se sådan ud.

Tak fordi du lagde vejen forbi bloggen idag og kiggede med.
Knus Heidi.



lørdag den 14. juni 2014

Glassten

Denne gang står den på glassten - jeg lavede en vejledning i at lave dem i december - den kan du finde her.


Denne var en mors dags gave - min familie er ret ligeglade med det kreative jeg kan lave - men tror dog hun blev glad for den.


Denne her blev lavet til en pige konfirmand. Hun blev også glad for den. 
Jeg lavede også en sko på Silhouetten til hende - men den kan jeg ikke finde et ordentlig billede af desværre - kun dette:



tirsdag den 10. juni 2014

Eksplotions æske

I dag vil jeg vise en pop-up box eller eksplotions æske lavet på Silhouetten. Elsker den maskine (skriver jeg vist hver gang :) )
Æsken var et kort til da skønne Nadja og dejlige René skulle giftes d. 10. maj.




Det skønne ved maskinen er at den jo skærer alt ud for én og så skal du "bare" samle det - det an dog nogle gange være en udfordring i sig selv - da der sjældent er vejledning til samling med.
Heldigvis er der en skøn gruppe på facebook der hedder: "I love silhouette" og der kan du komme med alle de "dumme" spørgsmål du vil - så skal du nok få hjælp :)

lørdag den 7. juni 2014

Vintage agtige blomster af genbrugs guld :o)

I mit hoved kan man lave blomster til kort af de mest utrolige materiale og værktøj. 
I dag vil jeg vise jer nogle blomster jeg har lavet af sider fra en tussegammel salmebog. 
Jeg går så ofte jeg kan på jagt i genbrugsbutikker og på loppemarkeder efter gemte/glemte skatte. 
Foruden at lave kort elsker jeg nemlig at sætte gamle møbler i stand :o)


Her har jeg brugt ganske få materialer og værktøj til at skabe disse blomster. 



På billedet  kan I se hvilke værktøjer og materialer jeg har brugt. 
Foruden siderne fra en gammel salmebog har jeg brugt en enkelt lille brad.
En 2" inch scallop cirkle punch (en almindelig cirkelpunch eller en anden størrelse punch kan også bruges) og en hultang af en art. 
Jeg har punchet ca. 16-17 cirkler ud, lavet hul i midten og sat dem sammen med en brad.


Derefter begynder jeg forsigtigt at krølle bladende omkring brad'en et blad af gangen, 
som jeg har prøvet at vise på dette billede.

Når dette er gjort begynder jeg at folde bladene ud indtil jeg synes blomsten er som jeg vil have den.


Til sidst kan du vælge at spraye blomsten lidt med lidt mist, lade den tørre op. 
Eller du kan pynte den lidt med Distress Stickels. 
Du kan også vælge at gøre begge dele. 
Det har jeg gjort på de blomster I ser på billedet herover og under
(det er godt nok lidt svært at se på billederne).

De færdige blomster på kortet.


Mange tak fordi I kiggede med endnu en gang. 
Jeg håber at I kunne finde lidt inspiration i mine indslag i denne uge. 
Kig med i næste uge hvor det er Camilla der blogger.

De kærligste hilsner fra Jette Christina Hansen



tirsdag den 3. juni 2014

Nem Iris Foldning

En af de ting jeg holder mest af at lave er kort irisfoldning.
Heidi har før har lavet en lille tut om det her på bloggen. 

Når man laver iris foldning kræver det normalt en del forskelligt papir (f.eks. gavepapir).
Men man kan sagtens lave det med bare en slags papir. 

På en ferie hvor jeg ikke havde så meget forskelligt papir med,
begyndte jeg at eksperimentere med det papir som havde været omkring mine fødselsdagsgaver. 
Jeg lavede selv en skabelon ved at tegne uden om en Spellbinder hjerte die, delte hjertet ned langs midten og lavede lodrette streger i den ene halvdel og tværgående streger i den anden halvdel. 

Hvis I er interesseret i en kopi af skabelonen, 
så er I velkommen til at skrive en besked til mig og jeg vil maile den til jer.


Til at lave irisfoldning, skal I bruge nogle strimler af gavepapir, karton, tape, designpapir/karton, 
lidt bånd eller det lækre twine som Heidi har i sin shop og som jeg er stor fan af.


Jeg har her prøvet at illustrere selve processen med at lave iris foldningen.


Jeg har brugt lidt hjemmelavede roser og en lækker blad die fra Cheery Lynn,
 pink twine og lidt halvperler til at pynte kortet med.


Her kan I se hvordan det endelige kort kom til at se ud.

På de næste par billeder kan I se hvor forskelligt kortet kan pyntes. 




Mange tak fordi I kiggede forbi idag, jeg håber at jeg har kunnet inspirerer jer lidt 
og at vi ses igen på lørdag.

Knus fra Jette Christina Hansen